Logo

Bulgarien

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

 

: stat i SØ-Europa. Består overvejende af lavland med en central øst-vestgående bjergkæde, Balkanbjergene, og mod sydvest et højtliggende bjergplateau. Størstedelen af Bulgarien har tempereret fastlandsklima, ved Sortehavskysten dog middelhavsklima.

 

Bulgarien: republik; 110.912 km². Hovedstad Sofija, 1,1 mio indb.1983.

— Befolkning: 7,9 mio 1961; 8,5 mio 1970; 9,0 mio 1985, hovedparten bulgarer; mindretal af tyrkere, sigøjnere og makedonere.

— Religion: ortodokse kirke.

— Sprog: bulgarsk.

— Vigtigste eksportvarer (i pct. af samlede eksport 1984): maskiner/transportudstyr 47,7; tobaksvarer 5,2; medicin og sanitetsprodukter 4,7. Vigtigste handelspartner USSR. BNP pr. indb. 1980 $ 4.150 (DK $ 12.950).

— Møntfod: lev a 100 stotinki.

 

Artikel billede

Højdeforhold og vigtige byer. Landet er 2,6 gange større end Danmark.

 

— ØKONOMI OG ERHVERV. Siden 1947 har Bulgariens udvikling været baseret på planøkonomi. Den økonomiske vækst og styring fastlægges i 5-årsplaner. Økonomiske reformer i 1969, 1982 og 1985 har skullet sikre større effektivitet og en decentralisering af det økonomiske ansvar. 5-årsplanen 1976-80 blev ikke opfyldt. I midten af 1980erne har landbruget haft større vækstrater end industrien. Bulgarien planlægger store investeringer i højteknologi, bl.a. finansieret af lån i vesten. Landbruget er baseret på stordrift og organiseret i kooperativer. Ca. 85% af jorden er kollektiviseret og ca. 24% af arbejdsstyrken beskæftiges i landbruget. Vigtigste produkter er hvede, majs, bønner og byg samt druer, grønsager og rosenolie ved Sortehavskysten. Landet er rigt på kul og olie samt jern-, zink-, kobber- og manganmalm; en del eksporteres. Industrien er statsejet og sværindustrien udgør en væsentlig del af den samlede industri. Udbygningen er især betinget af kraftværker, der foruden energi til industrien giver vand til overrislingsanlæg; første atomkraftværk opført 1974. Voksende turisme.

 

• HISTORIE. Bulgarien blev 9 e.Kr. del af den romerske provins Møsien. Fra 200-tallet indvandrede slaviske folk, der 679 underkuedes af tyrkiske bulgarer og kristnedes. Under tsar Simeon 893-927 omfattede Bulgarien størsteparten af Balkan. 1018-1186 var Bulgarien underlagt Byzantinske Rige, fra 1393 under tyrkisk vælde med lokalt selvstyre. Først i 1800-tallet opstod en national bevægelse og efter Russisk-Tyrkisk Krig 1877-78 blev Bulgarien selvstyrende fyrstendømme under tyrkisk overhøjhed. Efter det ungarske-tyrkiske oprør 1908 blev Bulgarien selvstændigt monarki. Vandt store erobringer i 1. Balkankrig 1912-13, men besejredes i 2. Balkankrig 1913. Bulgarien førte i 1930erne en tysk-orienteret politik og tillod 1941 tysk tropper at anvende Bulgarien til angreb på Jugoslavien og Grækenland. 1944 blev Bulgarien sovjet besat og den kommunistisk dominerede Fædrelandsfront dannede regering. 1946 opløstes monarkiet og Bulgarien blev folkerepublik. 1948 samledes alle politiske partier i Fædrelandsfronten. Socialiseringen i de følgende år tjente delvis USSR's interesser og Bulgarien blev som medlem af CQMECON stærkt integreret i øst-europæisk økonomi. Som medlem af Warszawa-pagten deltog Bulgarien 1968 i invasionen i Tjekkoslovakiet. Bulgarien's tyrkiske mindretal har siden 1984 været udsat for en hårdhændet bulgariseringskampagne. Krise pga. dårlig økonomi og stor udlandsgæld fik 1989 Bulgarien's leder siden 1954 T. Sjivkov til at overlade magten til sin udenrigsminister P. Mladenov. Ved frie valg 1990 fik socialistpartiet (det tidl. kommunistparti), næsten 50% af stemmerne og dannede regering. Pres fra oppositionen og folkelige protester tvang samme år Mladenov til at overlade præsidentposten til oppositionens leder. Forfølgelsen af det tyrkiske mindretal er indstillet.

 

........................................................................................................................

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (1 stemmer)
Siden er blevet set 551 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Penge kontanter, kan vi undvære dem?
Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her