Logo

Brændeovne, nye regler på vej

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Artikel billede

Lugten af brændeovn skal fylde mindre i villakvartererne end hidtil.

06.12.2012

Miljøminister Ida Auken er gået i gang med at forberede skrappere regler for brændeovne og skorstene. Grænsen for, hvor mange partikler ovnene må udlede, sættes ned, og skorstene skal rage én meter op over taget.

Skal give renere luft

Med reglerne, der vil komme i en bekendtgørelse, vil miljøministeren sikre renere luft. Danmarks partikeludledning skal reduceres med omkring 700 ton om året:

I nogle villakvarterer med mange brændeovne kan luften på nogle dage være tyk af røg. Derfor skal alle nye skorstene være så høje, at røgen bliver ledt væk i stedet for at ende i naboens have, udtaler miljøministeren i en pressemeddelelse.

Gælder kun nye ovne

Reglerne kommer kun til at gælde for nye brændeovne og nye skorstene. Har man en brændeovn stående i forvejen, anbefaler Miljøministeriet, at man følger rådene i en ny kampagne og tænder op på den rigtige måde: Nemlig ved at placere store stykker brænde nederst og de små øverst.

De nye regler blev sendt i høring i går, og der er svarfrist den 11. januar. Derefter skal reglerne godkendes i EU. Derfor vil der gå mindst tre måneder, før reglerne kan træde i kraft, oplyser Miljøministeriet.

Der står i øjeblikket omkring 750.000 brændeovne i danske hjem og sommerhuse.

 

Før hed det "en dråbe i havet" - nu kan det hedde "en gnist i luften"

 

........................................................................................................

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (1 stemmer)
Siden er blevet set 643 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvilken stærk øl smager bedst?
Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her