Beijing
Beijing (kinesisk: 北京, pinyin: Běijīng) (på dansk også
kendt som Peking) er Folkerepublikken Kinas hovedstad. Navnet betyder
"nordlig hovedstad", mens Nanjing betyder "sydlig
hovedstad". Beijing har permanent været Kinas administrative hovedstad
siden 1949 og var også inden da hovedstad i korte og lange perioder.
Beijing, der ligger i den nordøstlige del af landet
(
39°55′44″N 116°23′18″E / 39.92889°N 116.38833°Ø / 39.92889; 116.38833)
er en af 4 kommuner, der i Kinas administration svarer til
en provins og nyder tilsvarende uafhængighed som en provins. Beijing var den
største by i verden før 1828.
Areal: 16.808 km²
Højde over havets overflade: 44 m
Befolkningstal: 21,5 millioner (marts 2016)
I det centrale Beijing boede 1. januar 2007 7,6 millioner
mennesker. I Beijings omegn boede 17,43 millioner mennesker, hvoraf 12,03
millioner var registrerede som permanente indbyggere, og resten, 5,4 millioner
var vilkårlige indbyggere (liudong rénkou). Arealet af Beijing med omegn er
cirka halvt så stort som Belgien.
Beijing er Kinas politiske og kulturelle centrum, medens
Kinas folkerigeste by, Shanghai, derimod kan siges at være Kinas økonomiske
centrum, i skarp konkurence med Hongkong. Under hele byens lange historie har
Beijing udviklet en mangfoldig og unik kulturarv. Mest kendt er Den Himmelske
Freds Port (Tiān'ānmén), der fører ind til Den Forbudte By og det kejserlige palads
og tempel i Den Forbudte By, som siden 1987 har været på UNESCOs liste over
verdens kulturarv. På UNESCOs verdensarvsliste findes også Himlens Tempel, Sommerpaladset,
Lamatemplet Yonghegon og Konfuciustemplet.
Uden for byen, men derimod inden for byens politiske
grænser, findes også et antal pragtfulde kulturmindesmærker som fx den kinesiske
mur i nord og nordvest og Minggravene. Den kinesiske stat har sin egen
betegnelse over nationale, historiske minder og kulturskatte under statslig
beskyttelse, hvilken indeholder 98 bygninger, anlæg eller andre objekter i
Beijing.
Den Forbudte By i Beijing
I Beijing findes bl.a. Den Himmelske Freds Plads (Tiananmen
Pladsen), der var skueplads for et studenteroprør i 1989. Oprøret blev slået
ned med hård hånd af det kinesiske diktatur. Ved den Himmelske Freds Plads
ligger også indgangen til Den Forbudte By.
Sommer-OL i 2008 blev afholdt i Beijing mellem 8. august og 24.
august 2008. En OL-Bydel er vokset op lige nord for centrum. Majoriteten af
idrætsvirksomheden havde rum der, men visse sportsgrene afholdtes i andre byer;
herunder fodbold i (Qinghuangdao, Shanghai, Shenyang og Tianjin), ridning i Hongkong
og sejlads (udenfor kystbyen Qingdao i Shadong-Provinsen).
Byens navn
Få byer har haft så mange forskellige navne som Beijing. Da
byen for første gang blev omtalt i 1121 født Kr., benævnedes den Ji. Senere blev
den hovedstad i fyrstedømmet Yan (svale), og de kinesiske digtere og skjalde
bruger endnu i dag dette meget poetiske navn´til at omtale byen.
Under Tangdynastiet (618-907) nævnes byen Youzhou. I 986
erobredes den af Khitanerne og skiftede navn til Yanjing (Svalernes Hovedstad).
I 1135 blev dette navn ændret til Zhongdu (Byen i midten). Under Yuandynastiet
(fra og med 1271) blev byen kaldt Dadu (Den store hovedstad) på kinesisk og Khanbalik
(Khanens by) på mongolisk, et navn der i Europa blev kendt gennem Marco Polos
rejsefortællinger. Efter mongolernes riges fald i 1368 flyttede Hongwu, den
første kejser i Kinas Mingdynasti, Kinas hovedstad til Nanjing, (Den sydlige
hovedstad). En senere kejser af Mingdynastiet, Yongle (1403-1424), flyttede sin
egen residens og dermed hele Kinas hovedstad tilbage, således at Beijing igen
blev Kinas hovedstad.
Beijings navn
Kun i det i dag mest almindelige transskriberingssystem, Hanyu
Pinyin, skrives byens navn, Beijing, hvilket også har påvirket dansk sprogbrug.
I flere europæiske lande, blandt andre Storbritannien, har man allerede
officielt ændret benævnelsen af byen fra Peking til Beijing. Navnet Beijing
betyder (Nordlig hovedstad), medens Nanjing, en by sydligere i Kina, betyder (Sydlig
hovedstad). Dongjing, (Østlig hovedstad), er den kinesiske betegnelse for
Japans hovedstad, Tokyo. I disse perioder i 1900-tallet, hvor Beijing ikke var
rigets hovedstad, bar den navnet Beiping (Peiping).
I Nordkina og i standardkinesisk er udtalen Běijīng, hvor
tonetegnene betyder faldende, og derefter stigende på e-et, og højt, uafbrudt
tonefald på i-et.
Romaniseringen (det transskriberede stavningssæt) Peking,
opstod med fransk-katolske missionærer i slutningen af det 17. århundrede og
gengiver ganske godt datidens udtaler. Det var også den transskribering, der
blev anvendt i det officielle kinesiske postkort, som blev fastlagt i
slutningen på Qingdynastiets tid og blev anvendt i en ganske stor bid af det 20.
århundrede.
Administrativ inddeling i Beijing
Storbyområdet i Beijing er inddelt i 18 distrikter, hvilke
er inddelt i 4 områder:
Det Indre Hovedstadsdistrikt (engelsk: Core Districts of
Capital Function) Areal: 92,39 km2 Indbyggertal: 2.052.000 (2005) Distrikter: Chongwen,
Dongchen, Xicheng, Xuanwu
Det Ydre Hovedstadsdistrikt (engelsk: Urban Function
Extended Districts) Areal: 1.275,93 km2 Indbyggertal: 7.480.000 (2005)
Distrikter: Chaoyang, Fengtai, Haidan, Shijingshan
Det Nye Bydistrikt (engelsk: New Districts of Urban
Development) Areal: 6.295,57 km2 Indbyggertal: 4.116.000 (2005) Distrikter: Changping,
Daxing, Fangshan, Shunyi, Tongzhou
Det Økologiske Beskyttelsesdistrikt (engelsk: Egological
Preservation Development District) Areal: 8.746,65 km2 Indbyggertal: 1.732.000 (2005)
Distrikter: Huairou, Mentougou, Miyun, Pinggu, Yanqing
