: i videre forstand den offentlige arbejdsret (arbejderbeskyttelse m.m.) samt de retsregler, der gælder i forholdet mellem arbejdstager og arbejdsgiver og mellem disses faglige organisationer. Den kollektive arbejdsret er i Danmark udviklet på grundlag af parternes egne aftaler, idet lovgivningsmagten i videst muligt omfang har ønsket at undgå at lovgive uden om arbejdsmarkedets hovedorganisationer. I ældre tid blevarbejdsaftaler indgået direkte mellem den enkelte mester og svend, og forholdet mellem de to parter hørte nærmest ind under det familieretlige begrebsområde. Et egentligt arbejdsretligt system opstod først under industrialiseringen og opløsningen af lavsordningen, efter at de faglige organisationer var blevet dannet. Der blev truffet kollektive arbejdsaftaler, som bandt parterne, således at brud på overenskomsten medførte misligholdelsesvirkninger. I Danmark kom det i 1899 til en langvarig arbejdskonflikt, »den store lockout«, der i september samme år blev afsluttet med det såkaldte Septemberforlig, der indeholdt en regulering af strejke- og lockoutretten, herunder bestemmelser om varsling og iværksættelse af sympatiaktioner. Samtidig enedes man om at nedsætte en særlig voldgiftsdomstol, Den permanente Voldgiftsret, der skulle påkende brud på Septemberforliget, og 1908 vedtoges Norm for regler for behandling af faglig strid. Ved lov af 1910 om Den faste Voldgiftsret, der afløste Den permanente Voldgiftsret, blev rettens virkeområde udvidet til at omfatte ethvert brud på en kollektiv overenskomst mellem en arbejdsgiver eller en arbejdsgiverorganisation på den ene side og en arbejderorganisation på den anden side. Ved en lov af 1964 blev rettens navn ændret fra Den faste Voldgiftsret til Arbejdsretten. Efter den nugældende lov af 13. juni 1973 om
Arbejdsretten kan denne påkende brud på kollektive overenskomster af enhver art på arbejdsmarkedet, også når der er tale om funktionærer og akademikere og når det er stat eller kommune, der er arbejdsgiver. Arbejdsretten er en domstol på linje med Danmarks øvrige domstole. Den består af 12 ordinære dommere og 28 suppleanter, 1 formand, 3 næstformænd og 2 suppleanter for disse, samt rettens sekretær. Dens domme er endelige og kan fuldbyrdes efter retsplejelovens regler om tvangsfuldbyrdelse af domme. Inden for det arbejdsretlige system skelnes der mellem retstvister, dvs. brud på en gældende overenskomst eller uenighed om overenskomstens fortolkning, og interessetvister, der gælder uenighed om indholdet af endnu ikke afsluttede overenskomster. Medens interessetvister vil kunne afgøres ved arbejdsstandsning og i øvrigt henhører under forligsmanden, bør retstvister ikke føre til arbejdsstandsning, men afgøres ved faglig voldgift eller ved Arbejdsretten.
.............................................................................................................