Brudekiste fra begyndelsen af 19. årh .. karakteristisk dekoreret med blomsterkranse. forbogstaver og årstal.
: folkekunst; kunst, overleveret fra fortidens bondehjem. Egnspræget og mere konservativ og traditionel end kunsthåndværket. Grundlaget for dansk almuekunst var renæssancen, der bragte folkekunsten et rigt udvalg af ornamenter; også periodens tunge møbelformer passede godt til de danske træsorter, især egen.
Almuekunstens snedker eller billedskærer foretrak fladrelieffet på forsænket bund eller med karvsnit og vovede sjældent at udføre et højrelief. Det såkaldte kassetteværk og stiliserede planternotiver samt indskrifter og årstal var stærkt yndede former for ornamentik; af billedlige motiver var husdyrene de foretrukne, især hesten, der bl.a. anbragtes på mangletræets bøjlehåndtag.
Tekstiler og dragter er et stort emne inden for almuekunsten. Mest kendt er kniplingerne fra Tønder; andre egnsprægede tekstiler er de smukke navneklude med hedebosyning fra Heden eller Hedeboegnen.
Almuekunstens lokalpræg var især stærkt på Amager, Stevns, Samsø samt på Horne Land ved Fåborg. Læsø havde en meget rig boligkultur, præget af søfarten, mens Limfjordsegnen bar svage spor af påvirkning fra Norge.
Sønderjylland viste fremtrædende karakterejendommeligheder, idet påvirkningen sydfra var stærk. De malede dekorationer i almuekunsten havde deres »skoler«, på Bornholm bl.a. i form af en kraftig barokmaling fra 18. årh.; Næstved-egnens kiste var ofte dekoreret med broget malede damer og herrer i revolutionstidens dragter, mens muntre menneske- og dyrefigurer pyntede N-Sjællands møbler.
.............................................................................................................