Logo

Alliancefri Stater, De

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder


De Alliancefri Stater, [ali'ɑŋse-] (fransk): løs organisation af Den tredje Verdens lande til hævdelse af deres neutralisme og uafhængighed af Øst- og Vestmagtblokkene samt bekæmpelse af imperialisme, kolonialisme, neokolonialisme, racisme og alle andre former for fremmedherredømme. 25 stats- eller regeringschefer deltog i den første konference i Beograd 1961, indkaldt af Tito og Nasser og med Nehru som fremtrædende deltager. Organisationen virker ved sådanne topkonferencer samt udenrigsministermøder; de løbende forretninger varetages af et Coordinating Bureau.


Udtalelserne fra De alliancefri Stater har ofte haft vægt i den internationale debat; men der har fra starten været store problemer p.gr. af medlemsstaternes forskellige styreformer, idealer og interesser samt især deres indbyrdes konflikter. I de senere år er der blevet sat spørgsmålstegn ved en del medlemmers alliancefri status. På mødet i Beograd 1978 (86 medlemsstater, 10 observatører og 9 lande som gæster) forsøgte Kampuchea at få Vietnam ekskluderet, og der var kraftig kritik af Cubas optræden i Afrika. Under et forberedende møde foreslog Cuba, at ordene »alle andre former for fremmedherredømme« skulle stryges af formålsparagraffen og en bekendelse til socialismen indføjes.

 

Alliancefri stater: betegnelse for stater der ikke deltager i de af USA og USSR ledede alliancesystemer. Tanken om alliancefri stater opstod i udviklingslande der ikke ønskede at blive involveret i 1950ernes kolde krig mellem USA og USSR. I 1955 formulerede alliancefri stater på Bandung-konferencen et program hvor forestillingen om alliancefri stater som en anti-imperialistisk "tredje vej" i international politisk dominerede. Alliancefri stater der 1986 omfatter ca. 90 lande holdt i perioden 1961-79 jævnlige topmøder, men har siden mødet 1979 i Habana været svækket af uenighed om tilslutning til Ruslands udenrigspolitik. Gruppen støtter nationale befrielsesbevægelser og ønsker etableret en ny økonomisk verdensorden, men er også splittet mht. hvorledes dette mål skal nås.


.............................................................................................................

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (1 stemmer)
Siden er blevet set 1.116 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Har du en airfryer?




Effektiv reklame - klik her