Her ses nogle Volvox-kolonier, fotograferet gennem mikroskop;
; en gruppe forskelligartede løvsporeplanter, en- eller flercellede, alle med bladgrønt. De vigtigste grupper er kisel-, grøn-, koblings-, kransnål-, brun- og rødalger.
Kiselalger (diatomeer) er encellede og består af to skaller, låg og bund, som danner et kiselpanser; moler er aflejringer af kiselalger.
Mange grønalger er mikroskopiske; flere arter i ferskvand; ved kysterne danner grønalger (søsalat) udbredte bevoksninger. Koblingsalger er bygget som kiselalger eller danner større, trådede former med stjerneelIer spiralformede klorofyllegemer; hyppige i ferskvand.
Kransnålalger er større, grenede alger, opbygget aflangskud med kransstillede kortskud; danner undersøiske enge i damme og åer.
Brunalger (tang) er en artsrig gruppe af havalger med brune klorofyllegemer; almindelige er bladtang, blæretang, savtang, skulpetang samt Sargassum, der i Sargassohavet i det vestlige Atlanterhav danner store drivende masser. I Antarktis findes brunalger, som bliver 60 m lange og vejer over 100 kg.
Rødalger er flercellede og har foruden grønt farvestof i klorofyllegemerne også rødt; findes på dybere vand; ribbeblad er hyppig ved Danmarks kyster. Der findes ca. 4000 arter af rødalger.
Derbesia, en marin grønalge;
kalk-rødalge, Lithothamnium calcareum;
rødalge, Calliblepharis ciliatao
Fucus plat ycarpus, en art blæretang;
søsalat, Ulva obscura.
blæretang, Fucus vesiculosus, almindelig i nordiske farvande.
Algehøst i Japan, hvor disse løvsporeplanter er en yndet spise.
alger - Algae: løvsporeplanter der kan udføre fotosyntese; opbygning, formering, form og størrelse varierende, fra encellede former (fx Ceratium) og celletråde til bladformer (fx søsalat); enkelte encellede arter mangler klorofyl og ernærer sig ved at optage organisk stof, andre lever i symbiose med planter (fx i laver) eller dyr; ca. 25.000 arter, de fleste i fersk- eller saltvand. Nogle alger er vigtige primærproducenter (fx kiselalger), andre danner red tide (furealger) eller vandblomst (fx blågrønalger); andre dyrkes i Østasien til menneskeføde (rødalger, brunalger, grønalger ).
1. Kiselalger (Asterionella) sammensat i stjerneformet koloni.
2. Furealge (Ceratium tripos). almindelig i de nordlige haves plankton; øverst t.h. i billedet ses en kiselalge (Distephanus).
3. Blågrønalge (Microcystis wesenbergii). almindelig i næringsrige søer, hvor den ofte danner vandblomst.
1. Brunalge; lav klørtang (Fucus spiralis) vokser i fjæren, dvs. den del af kystbræmmen der er skiftevis over og under vandet.
2. Rødalge; blodrød ribbeblad (Delesseria sanguinea) vokser især på lidt dybere vand; ses ofte i opskyl på stranden.
3. Grønalge; søsalat (Ulva lactuca) er almindelig på lavt vand ved kyster.
.............................................................................................................