Logo

Aleuterne

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Aleuterne

Ale'uterne: øbue med ca. 150 vulkanøer mellem Alaska og Kamtjatka; ca. 2500 km lang. ca. 1600 km lang, strategisk vigtig øbue i nordlige del af Stillehavet, mellem Alaska og Kamtjatka. De ca. 150 større og talrige mindre øer har tilsammen et areal på ca. 37.840 km² og udgør med Alaska USAs 49. stat.


Fiskeri (torsk, sild) og jagt (ræve, sæler). Hovedby Dutch Harbor. Opdaget 1741 af danskeren Vitus Bering.  

Beboet af tilflyttere samt få hundrede aleuter. Opdaget af Bering 1741, solgt af Rusland til USA 1867. På Amtchitkaøen foretages atomprøvesprængninger. Hovederhverv fiskeri og sælfangst.


Aleuterne, vulkansk øbue, der adskiller Beringshavet og Stillehavet ud for Alaska i Nordamerika. Øgruppen består af ca. 200 små træløse øer, der præges af hyppige jordskælv, aktive vulkaner og et barsk vejrlig (storm, regn, tåge). De blev opdaget 1741 af Vitus Bering og var i russisk besiddelse til 1867, da USA købte Alaska. I denne periode blev den indfødte befolkning, aleuterne (beslægtet med inuit), næsten udryddet efter pelsjægeres rovdrift på sæl, havodder og andre traditionelle fangstdyr. Af de oprindelige aleutere (ca. 25.000 i 1741) er der kun ganske få tilbage.


Efter fredning og etablering af vildtreservatet The Aleutian Islands National Wildlife Refuge i begyndelsen af 1900-tallet har bestandene af sæl og havodder igen vokset sig store. Under 2. Verdenskrig blev øgruppen delvis besat af Japan, hvorefter amerikanerne har oprettet flere militærbaser, der nu udgør områdets vigtigste indtægtskilde. Fiskeri og fiskeindustri har centrum i hovedbyen Dutch Harbor på øen Unalaska. Indtil 1971 foretoges flere undersøiske atomprøvesprængninger ud for Aleuterne.


Geologi

Øbuen er opbygget af både vulkanske og plutoniske bjergarter. Mindst 5000 km3 basaltiske og andesitiske udbrudsprodukter er slynget ud fra øbuens 80 aktive stratovulkaner gennem de sidste 2-3 mio. år. Den østlige del af Aleuterne til og med øen Unimak befinder sig på kontinentalskorpe, mens den vestlige del er opbygget på oceanbundskorpe. Hele øbuen og den syd for beliggende Aleutergrav er dannet i forbindelse med en stadig aktiv underskydningsproces, hvorved Den Pacifiske Lithosfæreplade presses ned under den nordamerikanske, en proces, som begyndte i Sen Kridt for ca. 70 mio. år siden.

 

.............................................................................................................

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (1 stemmer)
Siden er blevet set 812 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvad hedder USA’s næste præsident?




Effektiv reklame - klik her