Alaska: [A'laska] N-Amerikas nordvestligste halvø, stat i USA. Begrænset af Ishavet, Beringhavet, Stillehavet og Canada; 1.518.177 km²; 302.200 indb., deraf ca. 55.000 eskimoer, aleuter og indianere. Hovedstad er Juneau, ca. 19.000 indb.; største byer Anchorage, 48.000 indb. Meget bjergrigt (Alaska Range med Mount McKinley, N-Amerikas højeste bjerg, 6240 m). Den nordlige og vestlige del har polarklima og er dækket af tundra. Her lever eskimoer, som i de senere år har opdrættet rensdyr. I den øvrige del af landet er klimaet tempereret. Her findes store nåleskove, som leverer råstoffer til celluloseog papirfabrikker samt savværker. I beskyttede dale findes enkelte steder lidt agerbrug. Hovederhvervet er fiskeri, navnlig laks, helleflynder og makrel; på Pribilof-øerne i Beringhavet findes fangstpladser for sæler. Alaska er rigt på kul, malm, vandkraft og mod N olie.
Fra 1962 er der produceret olie på Kenai-halvøen og ved Cook-bugten; desuden er der 1968 gjort rige fund på skråningen mod Arktiske Ocean (Prudhoe Bay). 1973 begyndte bygningen af den 1270 km lange rørledning til havnebyen Valdez på Alaskas syd kyst, åbnet juli 1977; Af strategiske grunde byggede USA 1942 den 2451 km lange Alaskavej fra Dawson Creek i British Columbia, over White Horse til Fairbanks. Alaskavejen er sammen med et veludbygget flyverutenet hovedforbindelsen mellem USA og dette strategisk meget vigtige landområde. Alaska blev opdaget af danskeren Vitus Bering 1741,. kolonisation på Kodiak Island 1784, derefter russisk. 1867 solgte russerne Alaska og Alenterne til USA for 7,2 mill. dollars. 1912-59 territorium med egen lovgivning under USA; derefter 49. forbundsstat.
Alaska, omfatter det nordamerikanske kontinents nordvestligste del; 1,53 mio. km2, 723.000 indb. (2011), hvoraf 16% tilhører de oprindelige folkeslag (eskimoer, aleuter, indianere). Hovedstad Juneau, 31.275 indb. (2010), største by Anchorage, 292.000 indb. (2010). Optaget i unionen i 1959 som den 49. stat. Tilnavn: The Last Frontier.
Alaska er USA's største og tyndest befolkede stat med 0,36 indb. pr. km2. Hovedparten af befolkningen lever i byerne i de tempererede kystområder ved Alaskabugten og nær sydgrænsen til Canada, Alaska Panhandle. Bortset fra Anchorage og Juneau er byerne domineret af fiskeri; de samlede fangster er de største i USA og omfatter laks, torsk (Alaskan Pollack), sild, helleflynder og krabber.
De sydlige kystområder afgrænses mod fastlandet af vulkanske bjergkæder med Nordamerikas største gletschere og højeste bjerge, bl.a. Alaska Range. Eneste større by nord herfor er Fairbanks på Alaska Highway, anlagt som militær forsyningsrute i 1942. Resten af det trædækkede indre samt tundraområderne i den vestlige og nordlige kystregion er med få undtagelser mennesketomme og kan kun nås med fly.
Foruden fisk og havpattedyr er staten rig på træ (ca. en fjerdedel er skovdækket), mineraler (guld, jern, zink) og fossil energi (kul, olie, naturgas). Kun en lille del af resurserne udnyttes i større målestok pga. høje produktionsomkostninger (klima, terræn, afstande) og en restriktiv lovgivning, der skal beskytte naturen og den oprindelige befolkning i de polare tundraområder. Knap halvdelen af de 920.000 km2, der ejes af forbundsstaten, blev i 1980 omfattet af bestemmelser, Alaska Lands Bill, der udelukker eller begrænser kommerciel udnyttelse. Som en del af USA's energipolitik vedtog forbundsregeringen i 2001 at åbne for olieproduktion i naturområdet Arctic National Wildlife Refuge, der ligger i statens nordøstlige del. Beslutningen blev kritiseret af miljøorganisationer og af nabolandet Canada, men har opbakning blandt Alaskas indbyggere.
Alaska. Oprydning efter olieforureningen fra supertankeren Exxon Valdez, der i 1989 grundstødte i Prince William Sound og lækkede ca. 40.000 t råolie. Pga. hårdt vejr spredtes olien over store områder, og det blev en af de største olieforureningskatastrofer, bl.a. døde ca. 200.000 havfugle. Olie klistrer til fuglenes fjer, deres ellers vandtætte fjerdragt kommer i uorden, og vand trænger ind til huden, hvilket fører til fuglens død.
Størst økonomisk betydning har olie. Kun få år efter åbningen af rørledningen Trans-Alaska Pipeline (1977) fra felterne ved Prudhoe Bay til udskibningshavnen Valdez var staten USA's næststørste olieproducent (efter Texas). Siden 1982 har indtægterne fra olieproduktion ved Prudhoe Bay og Kubaruk bidraget med ca. 2000 dollar pr. indb. i den såkaldte Alaska Permanent Fund. Desuden kommer store indtægter fra militærbaser, træindustri og turisme (nationalparkerne Denali, Katmai, Glacier Bay og Kenai Fjords). I 1989 blev Prince William Sound på sydkysten ramt af en miljøkatastrofe, da supertankeren Exxon Valdez grundstødte og lækkede 50.000 m3 olie.
Historie
Indianere menes at være indvandret ad en landforbindelse over Beringsstrædet for mindst 15.000 år siden, mens eskimoer og aleutere er indvandret senere.
I 1728 og 1741 udforskede russiske ekspeditioner under ledelse af danskeren Vitus Bering farvandene ved Alaska. Russiske pelshandlere oprettede i 1784 en bosættelse på Kodiak Island, og fra 1799 var Alaska underlagt et russisk handelsmonopol under det kejserligt privilegerede Russisk-amerikanske Pelskompagni. Kompagniet etablerede stor handel med pels — fortrinsvis havodderpels. Det førte en aggressiv politik over for de indfødte og forøvede bl.a. massakre på indianere og eskimoer i 1802.
Alaska. Statens fugl og blomst: Willow Ptarmigan (dalrype) og forglemmigej.
Den russiske bosættelse omfattede kun nogle få hundrede indbyggere og var ikke en egentlig kolonisering. I begyndelsen af 1800-tallet opstod der konflikter mellem russiske, britiske og amerikanske pelshandlere, ligesom det britiske Hudson's Bay Company, der administrerede store dele af Canada, ønskede at udvide sine besiddelser med det sydøstlige Alaska. Rusland garanterede i 1824 alle pelshandlere lige handelsrettigheder, og grænsen til Canada, der følger 141 v.lgd., blev fastlagt i 1825. Pga. et drastisk fald i havodderbestanden og økonomiske problemer efter Krimkrigen (1853-56) ønskede Rusland fra 1859 at afhænde området, og USA kunne derfor i 1867 erhverve hele Alaska for 7,2 mio. dollars.
I 1861 blev de første guldfund gjort i Alaska, og store fund i 1890'erne — bl.a. i Klondike 1896 — satte fart i den amerikanske bosættelse. Fundene gav anledning til stridigheder om grænsedragningen til Canada, men i 1903 blev der opnået enighed om grænsen ved Alaska Panhandle, og i 1912 fik Alaska status som territorium.
Under 2. Verdenskrig førte japanske angreb på Aleuterne i 1942 til anlæggelse af flere store flybaser, og under den kolde krig havde Alaska i kraft af sin geografiske placering stor militærstrategisk betydning.
Lecontegletscherens tunge når helt ud til havet.
Luftfoto af hovedstaden Juneau, en handelsog fiskerihavn med konserves- og træindustri.
Alaska: stat i USA omfattende N-Amerikas vestligste halvø; 1,2 mio km², 500.000 indb. ca. 20% af befolkningen er inuit og indianere. Alaska er rig på kul, kobber og olie. Pga. det svært tilgængelige terræn er udnyttelsen stadig ringe, dog har man anlagt en 1300 km lang olierørledning fra N-Alaska til havnebyen Valdez.
Hovederhvervet er laksefiskeri og sælfangst. Udforsket 1741 af russisk ekspedition, 1867 solgt af Rusland til USA, forbundsstat 1959.
Alaska er USA's største delstat. I Alaska bor 698.473 indbyggere på et areal, som næsten er 2,5 gange så stort som Texas, der er den næststørste delstat i USA. Alaska ligger i det nordvestlige Nordamerika og har grænse til Canada, men ikke til nogen af USA's andre delstater.
Rusland overlod formelt Alaska til USA, som havde købt området i marts måned samme år for 7,2 mio. dollars. Rusland havde bl.a. på grund af økonomiske problemer efter Krimkrigen en årrække ønsket at afhænde området.