Aktivitet (latin activus 'virksom', af agere 'handle' og -itas (gen. -itatis): virke, virksomhed, handletrang, foretagsomhed, livlighed. Den effektive kemiske koncentration, dvs. den størrelse, der skal anvendes i stedet for den virkelige koncentration, for at massevirkningslov m.m. skal gælde.
Kemisk: den massevirkning hvormed et stof deltager i en kemisk ligevægt; i stærk fortynding er aktivitet proportional med stoffets koncentration.
Fysisk: antallet af henfald pr. sekund fra en radioaktiv genstand, måles i becquerel.
aktivitet, som betegner handlingen eller tilstanden), i kernefysikken et mål for en stofmængdes radioaktivitet, defineret som det antal atomkerner, der henfalder pr. sekund. Aktivitet måles i SI-enhedssystemet i becquerel (Bq).
aktivitet, i kemien et mål for, hvor effektivt et stof deltager i kemiske reaktioner og ligevægte. I stærkt fortyndede opløsninger er der tilnærmelsesvis ideale forhold, dvs. opløsningens molekyler kan opfattes som uafhængige af hinanden; i sådanne opløsninger er aktiviteten af et opløst stof lig med koncentrationen af stoffet. Med voksende koncentration forekommer betydelige afvigelser fra idealitet, især ved opløsninger af ionforbindelser, hvor stærke kræfter mellem de elektrisk ladede ioner påvirker disses bevægelser.
| Ordet aktivitet kommer af latin activus 'virksom', af agere 'handle' og -itas (gen. -itatis), som betegner handlingen eller tilstanden. |
Forholdet mellem et stofs aktivitet og dets koncentration kaldes aktivitetskoefficienten. Man kan i visse tilfælde beregne tilnærmede værdier af aktivitet på basis af teoretiske modeller.
.............................................................................................................