indgangen til Akropolis, Propylæerne.
Akropolis [a'kropolis] (græsk): bjerg, der danner midtpunkt for de oldgræske byer; oprindelig bebygget med herskerens borg og anlagt som fæstning, senere tempelplads. Bruges især som egennavn for Athens hovedhelligdom. Indgangen dannes af Propylæerne, opført ca. 435 'fvt' (før vor tid, tidl. fødtKr.) af Mnesikles, på ydersiden i dorisk, på indersiden i ionisk stil.
På selve tempelområdet findes tre templer:
Erechtheion, indviet til sagn kongen Erechtheus, bygget 420-408 'fvt' (før vor tid, tidl. fødtKr.), berømt for sin karyatide hal, hvis søjler er formet som unge piger. I templet fandtes det oliventræ, som Athene ifølge sagnet skænkede Athen, og desuden det ældste og helligste træ billede af gudinden. Under det tyrkiske herredømme benyttedes Erechtheion som pashaens harem.
Niketemplet, opført 425 'fvt' (før vor tid, tidl. fødtKr.), er i ionisk stil; dele af dets frise, der forestiller kampscener og en gudeforsamling, findes stadig i templet, andre i British Museum. Det blev nedrevet af tyrkerne, men genopbygget 1835; en rekonstruktion fandt sted 1937.
Athenes hovedtempel Parthenon, opført 447-438 'fvt' (før vor tid, tidl. fødtKr.) af Iktinos og Kallikrates, er i dorisk stil. Bestod af forhal, baghal og to hovedrum. I det største, cellen, stod Feidias' Athenestatue af guld og elfenben; det andet rum fungerede som templets skatkammer. Bygningen blev i byzantinsk tid benyttet som kirke, i tyrkisk som moske, men kun det indre blev berørt heraf. I krigen mellem tyrkerne og venezianerne blev templet anvendt som krudtkammer; en kanonkugle ramte det og sprængte midterpartiet 1687.
Akropolis er i vore dage truet af ødelæggelse på grund af af luftforureningen. Restaureringsarbejdet omfatter bl.a. nedtagning af karyatiderne, der placeres på museum og erstattes af kopier.
Akropolis. Her ses Erechtheion med Karyatide-hallen i baggrunden.
Akropolis. Tegningen viser en rekonstruktion af Akropolis i Athen, som det så ud ved slutningen af 1. årh. 'fvt' (før vor tid, tidl. fødtKr.)
1. Niketemplet. 2. Propylæerne, den eneste indgang til Akropolis. 3. Parthenon er en fremragende kombination af arkitektur (Iktinos) og billedhuggerkunst (Feidias). 4. Athene Promachos-statuen (Feidias, 5. årh.), Akropolis' dominerende punkt, er desværre gået tabt. 5. Fundamentet til det ældre Athene-tempel, brændt af perserne 480. 6. Erechtheion med den berømte Karyatide-hal (420-408 'fvt' (før vor tid, tidl. fødtKr.)) var viet til Athene Polias og Poseidon.
Akropolis i Athen, set fra nordøst. Midt på højen ligger det store Parthenontempel, der blev delvis ødelagt under den tyrkisk-venezianske krig 1687. T.h. ses Erechtheiontemplet med den berømte karyatidehal, yderst t.h. på højen indgangsbygningen Propylæerne. De nye lave bygninger t.v. rummer Akropolismuseet. Se også Erechtheion; græsk kunst; Parthenon.
Akropolis: borgen, den befæstede byhøj i de antikke græske byer. Den kendteste er Athens akropolis, helliget byens skytsgudinde Pallas Athene. Dens rigt udsmykkede bygninger og templer: Niketemplet, Propylæerne, Parthenon og Erechtheion, byggedes i 400-tallet fødtKr. på Perikles' tid og lige efter. Templerne blev afdækket i 1800-tallet, idet en tyrkisk bydel blev fjernet.
.............................................................................................................