agnosti'cisme: (græsk): den anskuelse, at man ikke kan erkende noget, der ligger ud over erfaringen. Om Gud, naturens væsen, livets mening osv., filosofisk opfattelse ifølge hvilken man intet kan vide om Guds eksistens og spørgsmålet om tilværelsens inderste væsen, fordi den menneskelige forstand er begrænset til erfaringen; agnostiker: tilhænger af agnosticisme.
agnosticisme, et begreb, der siden Thomas Henry Huxley (1869) er brugt som betegnelse for den opfattelse, at der ikke kan opnås egentlig viden om emner, der er genstand for religiøse og filosofiske spekulationer, og at tavshed derfor er den eneste visdom i denne sammenhæng.
| Ordet agnosticisme kommer af græsk a-gnostos 'ukendt, uerkendelig' og -isme. |
I snæver forstand angiver agnosticisme det synspunkt, at det ikke er muligt at få vished om Guds eksistens.
I modsætning til ateismen, der afviser, at Gud eksisterer, hævder agnosticismen, at spørgsmålet herom ikke lader sig besvare.
I en bredere betydning udtrykker agnosticismen det erkendelsesteoretiske standpunkt, at virkeligheden, dvs. sandheden, ikke kan erkendes.
Se også skepticisme.
.............................................................................................................