Logo

Agger Tange

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Agger Tange

Agger Tange, delvis kunstig landtange mellem Agger og Thyborøn Kanal. Den består af et kraftigt forstærket klitdige mod Vesterhavet og strandengen mod Krik Vig. 1,5 km øst herfor ligger en sikkerhedsdæmning med Aggervejen til Thyborønfærgen.


Tangen, 8,5 km lang, ender mod syd i den stadig voksende sandodde Svanholm og er dannet ved aflejring af sand, der er vandret mod syd fra Thys vestkyst. Der sker en stadig nedbrydning af Agger Tange, op til 9 m årligt, hvilket søges hindret med 29 kraftige høfder med en indbyrdes afstand på 400 m og ved strandfodring. Den længste høfde, umiddelbart nord for indsejlingen til Thyborøn Kanal, er over 800 m lang.


Havet har flere gange gennembrudt tangen. Resterne af den tidligere Aggerkanal, dannet under stormflod i 1825, ses stadig. Thyborøn Kanal, dannet som det sydligste af to gennembrud i 1862, holdes åben ved regelmæssig sandpumpning. En byggesag i forbindelse med opførelsen af to hoteller i 1980 gav anledning til en skærpelse af Miljøloven.


Hovedparten af Agger Tange er fredet naturområde, der tillige med omgivende vandarealer er udpeget som Ramsarområde, EF-fuglebeskyttelsesområde og EF-habitatområde.


Agger Tange: den nordligste af de to tanger, ca. 13 km lang, som danner Nissum Brednings begrænsning mod Vesterhavet og Nordsøen; beskyttet mod havet af kraftige høfder. Tangerne var tidligere sammenhængende og lukkede helt for fjorden. Ved en stormflod 1825 opstod Agger Kanal, som havde livlig sejlads i 1850erne; en ny stormflod 1863 dannede den nuværende åbning, Thyborøn Kanal, hvorefter Agger Kanal sandede til.



.............................................................................................................

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (1 stemmer)
Siden er blevet set 988 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Skal Danmark have nye sikre atomkraftværker?
Effektiv reklame - klik her