Aforisme: (græsk): afo'risme: koncentreret formuleret udtryk for en tanke; tankesprog, strøtanke; præcist og elegant formuleret ytring af almen og slående karakter; fyndord.
aforisme, kortfattet, fyndigt udtryk for en tanke. Aforismen er en litterær genre af antik oprindelse og blev tidligst anvendt om de medicinske læresætninger, som tilskrives Hippokrates.
Aforismer brugtes, hvor systematisk videnskabelig fremstilling endnu ikke var mulig, og hvor lærdommen derfor overleveredes i fyndig, uargumenteret sammenfatning.
Aforismerne fik efterhånden moraliserende og filosofisk indhold, fx hos La Rochefoucauld, Pascal, Oscar Wilde, Goethe, Schopenhauer og Nietzsche.
I Danmark P.M. Møller, K.K. Steincke, Nis Petersen, Frithiof Brandt, Jacob Paludan, Palle Lauring — og Soya, som har sagt: "En god aforisme er en lang afhandling forkortet til én sætning".
Eksempler på aforismer
- Man maa ikke være for belæst, hvis man vil bevare den Fornøjelse at tiltro sig selv originale Tanker.
- En Tankeflugt mod det Evige bliver tit begrænset ved at nedskrives paa Papiret.
- Visse lag af folkeopdragere har for stor tilbøjelighed for den afgørelse, at "som så ofte før ligger sandheden midt imellem." Det er absolut ikke nogen passion hos sandheden at ligge på stokken mellem sengene.
- Forlang ikke at bo i alle din borgs kamre. Lad spøgelset have sit kammer.
- Hrabanus Maurus (800-tallet)
| Ordet aforisme kommer af græsk aforismos, af aforizein 'afgrænse' og -ismos om måde at handle, tænke, udtrykke sig på, altså egentlig 'begrænset udtryksform'. |
.............................................................................................................