Logo

14. maj

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

  • 1998 • Frank Sinatra

    Den amerikanske skuespiller og sanger Frank Sinatra døde, 82 år gammel. Han formåede at skabe sin egen stil, der karakteriseres som en fusion af jazz og pop. Som en af populærmusikkens største personligheder turnerede Sinatra verden rundt og solgte mio. af plader, bl.a. Strangers in the Night og My Way.

  • 1997 • Retskrivningsordbogen

    Sprognævnsloven og Retskrivningsloven har fødselsdag. Danmarks offentlige forvaltning, Folketinget og dets myndigheder, domstole og visse offentligt støttede uddannelsesinstitutioner skal overholde loven.

  • 1957 • Thit Jensen

    Den danske forfatter Thit Jensen døde, 81 år gammel. Som kvinde mødte hun kraftig modstand i begyndelsen af sit forfatterskab, ikke mindst fra broderen Johannes V. Jensen. Konflikten mellem den moderne og den gamle kvinderolle fremhæves bl.a. i debutromanen To Søstre og i hovedværket Gerd.

  • 1948 • Israel

    David Ben-Gurion erklærede staten Israel oprettet. Storbritannien havde siden Balfourdeklarationen i 1917 støttet tanken, og i 1947 havde FN vedtaget en resolution om en deling af Palæstina.

  • 1944 • George Lucas

    Den amerikanske filminstruktør og -producent George Lucas blev født. Han er mest kendt for sit Star Wars-projekt, hvoraf han bl.a. producerede og instruerede den første film i rækken. Han var endvidere producent af Steven Spielbergs filmtriologi Indiana Jones.

  • 1935 • Lillebæltsbroerne

    Den første Lillebæltsbro blev indviet. Den havde to jernbanespor, en smal vejbane og en kombineret gang- og cykelsti. Bygningen af broen bød på store ingeniørmæssige udfordringer, ikke mindst hvad angik de fire bropiller, der skulle placeres på vanddybder op til 35 m.

  • 1912 • August Strindberg

    Den svenske forfatter August Strindberg døde, 63 år gammel. Det er dramatikken, der har givet Strindberg en plads i verdenslitteraturen. Mere end 50 skuespil blev det til, spændende over adskillige genrer: psykologiske samtidsdramaer, fortættede enaktere, eventyrspil, shakespeareske kongedramaer samt blandformer.

  • 1912 • Frederik 8.

    Frederik 8., konge af Danmark fra 1906, døde på vej hjem fra et kurophold i Hamburg. Han blev 68 år gammel. Han var med sin beskedne og venlige fremtræden en populær monark. Frederik var erklæret tilhænger af det parlamentariske princip.

  • 1825 • Sing Sing

    De første fanger ankom til det nye fængsel ved byen Sing Sing nord for New York. Fængslet var grundlagt efter det auburnske system, dvs. fangerne søgtes isoleret, bl.a. ved absolut tavshed under arbejde på fællesværksteder og ved anbringelse i enkeltceller om natten.

  • 1805 • J.P.E. Hartmann

    Johan Peter Emilius Hartmann blev født. Han uddannede sig til jurist, men kendes dog bedst som en af 1800-tallets mest fremtrædende danske komponister, bl.a. for sin musik til 2. akt af Bournonvilles ballet Et Folkesagn. Hartmann døde i 1900.




Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 0,0 (0 stemmer)
Siden er blevet set 147 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Skal Danmark have nye sikre atomkraftværker?
Effektiv reklame - klik her