Logo

13. juni

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

  • 2000 • Kim Dae-Jung

    Den sydkoreanske præsident Kim Dae-Jung mødtes med Nordkoreas leder, Kim Jong-Il. Det var det første topmøde mellem de to lande, siden Koreahalvøen blev delt i 1948. Forholdet mellem Syd- og Nordkorea har været spændt siden delingen.

  • 1990 • død

    Hjernedødskriteriet blev indført ved lov i Danmark. Herved kan et menneske fastslås som værende død, når samtlige funktioner i storhjernen og hjernestammen er ophørt. I denne situation kan livet i begrænset tid opretholdes ved respiratorbehandling, idet åndedrætscentret ophører med at fungere.

  • 1986 • Benny Goodman

    Den amerikanske jazzklarinettist Benny Goodman døde, 77 år gammel. Han viste sig tidligt at være et unikt musisk talent og vakte opsigt med sit virtuose spil. Goodman var den første hvide jazzkapelmester, der optrådte offentligt med afroamerikanske musikere.

  • 1901 • Tage Erlander

    Den svenske politiker Tage Erlander blev født. Han var medlem af Riksdagen for Socialdemokratiet 1932-73, statsminister 1946-69. Med 23 år som parti- og regeringsleder prægede han i høj grad det svenske velfærdssamfund. Erlander døde i 1985.

  • 1865 • William Butler Yeats

    Den irske dramatiker og lyriker William Butler Yeats blev født. Nogle af engelsk litteraturs kendteste digte findes i hans The Tower og The Winding Stair. Yeats fik nobelprisen i 1923 og døde i 1939.

  • 1831 • James Clerk Maxwell

    Den skotske fysiker James Clerk Maxwell blev født. Han er ophavsmand til den elektromagnetiske lysteori og den statistiske mekanik samt grundlægger af den moderne teori for farveblanding og farvesyn. Maxwell døde i 1879.

  • 1381 • Peasants Revolt

    Under et folkeligt oprør i England blev oprørere fra Essex og Kent lukket ind i London. Der blev bl.a. stillet krav om ophør af livegenskabet. Regeringen blev tvunget til forhandling, og kongen lovede dem jord og ophævelse af livegenskabet. Oprørernes leder, Wat Tyler, blev to dage senere borført og halshugget. Herefter ebbede opstanden langsomt ud og blev til sidst nedkæmpet.




Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 0,0 (0 stemmer)
Siden er blevet set 166 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvor tit spiser du oksekød til aftensmad?



Effektiv reklame - klik her