Logo

Wagyu kvægrace

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Artikel billede

Wagyu er en japansk kvægrace, som Verden over er berømmet for sin smag og fedtmarmorering. Navnet Wagyu betyder ”Japansk Ko” idet det er en sammentrækning af de japanske ord wa- (=japansk) og -gyu (=ko).

 

Kødet fra Wagyu-kvæg er af mange kendt under den geografiske betegnelse Kobe-kød, idet det mest kendte opdræt af ”sort Wagyu” stammer fra byen Kobe. Der findes dog andre geografiske betegnelser for kvæg fra andre egne af Japan, blandt andet Kochi og Kumamoto.

 

Baggrunden for fremavlen af det unikke oksekød grunder pudsigt nok i, at Japan i knap 400 år (1635 - 1868) havde et forbud mod spise kød. Bønderne fokuserede derfor mere på at avle kvæg, som egnede sig som arbejdsdyr i rismarkerne og mindre på at avle kødkvæg. Det resulterede i mindre dyr og mindre kød – men med en ellers uset høj fedtmarmorering. De isolerede japanske bjergegne udviklede forskellige racer og traditioner som er baggrunden for de forskellige typer Wagyu-kvæg, vi har i dag.

Det hævdes, at massage af dyrene og andre teknikker blandt andet blev introduceret for at kompensere for den manglende fysiske udfoldelse som den snævre staldplads gav. Nogle steder – blandt andet i Kobe – har man også benyttet sig af foder tilsat øl eller endda den traditionelle japanske drik sake.

 

Den særlige fedtsætning hos Wagyu gør, at den i højere grad sætter fedtet inde i musklerne (intramuskulært fedt), mens mængden af det udvendige fedt er mindre. Det bidrager til en langt kraftigere smag. Samtidig er det intramuskulære fedt kendetegnet ved at have en sundere fedtsyresammensætning med mindre mættet fedt og højere indhold af Omega-3 og Omega-6 fedtsyrer.

 

Wagyu-kreaturerne er forholdsvis små, og de har slet ikke den kraftige kropsbygning, man ser egentlige kødkvægsracer som for eksempel Limousine og Hereford.

Interessen for det velsmagende Wagyu eller Kobe-kød er steget stærkt i de senere år, men det er stadig ret få lande, som har en kommerciel produktion af det. Restauranter over hele verden har dog vist interesse for at købe det kødet, som sælges til priser langt over det niveau, man normalt kender fra oksekød.

I Danmark har flere restauranter, heriblandt Umami, købt importeret Wagyu, hovedsagelig fra Australien, som har den største produktion udenfor Japan. Da det stadig er forbudt at eksportere Wagyu fra Japan, er avlsmaterialet i den øvrige Verden forholdsvis lille. I blandt andet USA og Australien består en stor del af det såkaldte Kobe-kød af krydsninger mellem Wagyu og kødkvægsracen Angus.

 

........................................................................................................................

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (1 stemmer)
Siden er blevet set 1.890 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvilken stærk øl smager bedst?
Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her