Logo

Værdipolitik

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

 

Værdipolitik er et udtryk for den politiske debat om værdispørgsmål såsom ligestilling, miljø, abort, indvandring samt udenrigspolitiske forhold, herunder spørgsmål om EU. Den værdipolitiske akse står i modsætning til fordelingspolitik, der handler om hvordan samfundets midler skal fordeles. Begrebet er tæt knyttet til værdikampen og postmaterialismen.

 

Hvis man er venstreorienteret med fokus på indvandrerpolitik, er man positiv over for multikulturalisme. Hvis man derimod er højreorienteret med fokus på indvandrerpolitik går man ind for lav indvandring og bevarelse af nationens kultur.

 

Værdipolitikken er i dag blevet mere afgørende i det politiske spil end den var tidligere. Venstres sejr ved folketingsvalget i 2001 kom høj grad i hus gennem en stort satsning på værdipolitikken. Her valgte man en højreorienteret værdipolitik, hvor man gik ind for stramme regler for indvandring.

 

Op til kommunalvalget den 17.november 2009 har ordet desuden fået en alternativ betydning. "Værdipolitik" kan også dække over, når politikere i mangel på opmærksomhed forsøger at profilere sig på banale og ligegyldige ting. Værdipolitik er opfattet som, når politikere går til ekstremerne for at skabe opmærksomhed om deres parti eller person.

 

Værdikommissionen blev udpeget i februar 2011 af daværende kulturminister Per Stig Møller. Efter planen skulle den afgive en betænkning i 2012, men den blev i stedet nedlagt i januar 2012.

 

Fordelingspolitik er et udtryk som dækker over politiske partiers politik omkring hvordan midlerne skal fordeles i samfundet, altså hvor høj skatten skal være og hvor meget offentlig service der skal ydes.

Den fordelingspolitiske højre-venstre skala er bundet til det gamle industrisamfund og var nærmest enerådig frem til 1970’erne. Herefter er værdipolitik blevet mindst ligeså vigtig på partiernes dagsorden.

 

Forskellen på værdipolitik og fordelingspolitik?

 

Fordelingspolitik handler om, hvordan samfundets ressourcer skal fordeles. Dette vedrører politik omkring, hvordan statens indtægter skal inddrages, og hvordan de skal videredistribueres som statens udgifter. 

På denne måde er der mest tale om skatte- og socialpolitik, men det er klart, at disse områder også trækker spor ind i værdidiskussionen. Der er ikke nødvendigvis tydelig adskillelse.

 

Værdipolitik handler om, hvilke værdier samfundet baserer sig på.

Heraf er det spørgsmål som miljø, ligestilling, integration, retspolitik et cetera, men der er i øvrigt ofte også her en nødvendig sammenhæng med den fordelingspolitiske diskussion.

 

Det er også svært at dele dem op, for de hænger jo meget sammen. Men man kan vel sige, at fordelingspolitik handler om økonomi, altså økonomisk omfordeling. Det er eksempelvis spørgsmål om, hvor stor skatten skal være og deraf hvor stor velfærdsstaten skal være. Herunder omfanget af overførselsindkomster som SU, kontanthjælp, dagpenge osv.

Omvendt handler værdipolitik typisk om noget, der ikke har med penge at gøre. Det kan være retspolitik, udlændingepolitik, miljøpolitik osv. Men her er opdeling mellem værdipolitik og fordelingspolitik jo tydeligvis problematisk, for er det fordelingspolitik eller værdipolitik når man lægger afgifter på elforbrug fx?

 


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (1 stemmer)
Siden er blevet set 1.125 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Mobiltelefoner i folkeskolen, skal det forbydes?


Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her