Logo

Schweiz

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Artikel billede

 med vigtigste byer. Kantoner (blå tal): 1. Aargau; 2. Appenzell Ausserrhoden; 3. Appenzell Innerrhoden; 4. Basel-Land; 5. Basel-Stadt; 6. Bern; 7. Fribourg; 8. Genève: 9. Glarus; 10. Graubünden: 11. Jura; 12. Luzern; 13. Neuchâtel; 14. Sankt Gallen; 15. Schaffhausen; 16. Schwyz; 17. Solothurn; 18. Thurgau; 19. Ticino; 20. Unterwalden Nidwalden; 21. Unterwalden Obwalden; 22. Uri; 23. Valais; 24. Vaud; 25. Zug; 26. Zürich. Understregede navne på kortet markerer hovedbyer i kantonerne.

 

Schweiz: forbundsrepublik i Centraleuropa. Alperne dækker 60% af Schweizs areal, opdelt i en nordlig og sydlig hovedkæde af Rhinens og Rhônes dale. Nord herfor findes et lavereliggende forland, der er Schweizs kerneland med 65% af befolkningen bosat. Helt i nordvest findes en del af Jurabjergene. Tempereret klima, dog varierende med højden.

 

Schweiz: forbundsrepublik bestående af 23 kantoner; 41 293 km2. Hovedstad Bern,

300.500 indb.1985.største by Zürich, 834.800 indb.1985.

 

Befolkning: 5,4 mio, 1960; 6,2 mio, 1970; 6,5 mio, 1985.

Religion: halvdelen romersk-katolske kirke, halvdelen protestantiske kirke.

Sprog: tysk (ca. 65%), fransk (ca. 18%) og italiensk (ca. 10%) er alle off.

Vigtigste eksportvarer (i pct. af samlede eksport 1984): maskiner 30,9; kemikalier 13,3; ure og videnskabelige instrumenter 9,8; medicinalvarer 7,7.

Vigtigste handelspartnere Tyskland og Frankrig.

BNP pr. indb. 1983 $ 16.390 (DK $ 11.490).

Møntfod: schw.franc a 100 centimes.

 

ØKONOMI OG ERHVERV. Landet hører til blandt verdens førende handelsnationer, bl.a. begunstiget af den centrale beliggenhed i forhold til de europæiske handelsveje. Schweiz er højt specialiseret industriland med hovedvægten på produkter der kræver få råmaterialer og stor ind sats af fagligt højt kvalificeret arbejdskraft. Yderligere gør et stort antal internationale banker Schweiz til et af verdens vigtigste finanscentre. Til trods for den nære handelsmæssige tilknytning til EU er Schweiz medlem af EFTA; landet har dog siden 1973 frihandelsaftale om industriprodukter med EU. -  Landbrug dyrkes på små brug, især med vægt på mejeri produktion og i de seneste år også på kødproduktion. Mælkeproduktionen danner grundlag for en betydelig osteeksport. Skovbruget er især i Jurabjergene betydeligt. Schweiz er fattig på mineralske råstoffer, men har betydelige energiressourcer i vandkraften. Industrien er baseret på importerede råvarer, indenlandsk kapital og 950.000 (1984) gæstearbejdere. Ofte ligger rige håndværksmæssige traditioner til grund for industrien, bl.a. fremstilling af ure. Industrierne er meget alsidige og fordelt på et stort antal små og stærkt specialiserede fabrikker spredt over hele landet. Stor international banksektor og betydelig såvel sommer som vinterturisme .

 

• HISTORIE OG POLITIK. Schweiz var romersk provins 58 fødtKr.- 445 e.Kr. 1291 ind gik urkantonerne Schwyz, Uri og Unterwalden et edsforbund rettet mod feudalherrerne og Habsburg som besejredes 1315. Det løse statsforbund udvidedes i 1300-1500-tallet og blev uafhængigt af Tyske Rige 1499 (formelt 1648). Reformationen medførte religiøse konflikter og borgerkrig, men Trediveårskrigens trussel mod Schweiz førte til enighed. Schweiz omdannedes 1798 af Napoleon I til et centraliseret demokrati, Helvetiske Republik, men 1803 genoprettedes Edsforbundet som fransk lydstat. 1815 anerkendtes Schweizs suverænitet og permanente neutralitet. Borgerkrig 1847-48 mellem de liberale kantoner og det katolsk-konservative Sonderbund førte til dettes nederlag. Ved forfatninger af 1848 og 1874 blev Schweiz forbundsstat med magten delt mellem kantonerne og for bundsmyndighederne; der er dog vidtstrakt brug af folkeafstemninger. Forbundsforsamlingens to kamre (lovgivende) udpeger et forbundsråd (regering) der årligt vælger ny præsident. Kvinder fik først valgret 1971. Ved folkeafstemning 1981 vedtoges forfatningsændring med bl.a. sikring af ligeret til kvinder. Derimod forkastedes ved folkeafstemning 1984 forslag om ret til militærnægtelse. Schweiz var neutralt under begge verdenskrige, er ikke medlem af FN, var medstifter af EFTA i 1960 og fik særaftale med EF/EU 1972.

 

..................................................................................................................

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (1 stemmer)
Siden er blevet set 746 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Regeringen, hvem har gjort det bedst?


Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her