Logo

Schackenborg

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Artikel billede

: hovedgård i Møgeltønder. Oprindelig under Ribe bispestol, 1536 under Kronen; fra 1661 i slægten Schacks eje, som grevskab 1676-1924. Overdraget prins Joachim 1978 til overtagelse 1993. Hovedbygning i barokstil opført 1661-64, ombygget i 1750erne. Stald fra 1785.

 

Schackenborg Slot, som tidligere hed Møgeltønderhus, er et slot som ligger i Møgeltønder (Møgeltønder Sogn) nær Tønder i Sønderjylland.

De oprindelige bygninger kan dateres tilbage til 1200-tallet og de ejedes dengang af biskoppen i Ribe. Efter reformationen i 1536 overgik de til kongen og i 1661 blev slottet overdraget til Hans Schack, hvorefter det kom til at hedde Schackenborg Slot.

De nuværende bygninger er opført midt i 1600-tallet.

I 1978, efter 11 generationer i Schack-slægtens eje, blev slottet overtaget af kongefamilien.

I 1993 blev slottet overtaget af H.K.H. Prins Joachim. Sidenhen er H.K.H. Prinsesse Marie flyttet ind.

I forbindelse med hans bror, Kronprins Frederiks bryllup i 2004 leverede godset byg til lejlighedsbrygget Carlsberg Crown.

Schackenborg Gods er på 969 hektar.

 

Ejere af Schackenborg

(1230-1536) Ribe Bispestol

(1536-1583) Kronen

(1583-1599) Benedict von Rantzau (lensmand)

(1599-1655) Kronen

(1655-1658) Otto Krag (lensmand)

(1658-1661) Hans von Schack (lensmand)

(1661-1676) Hans lensgreve von Schack

(1676-1683) Otto Didrik lensgreve von Schack

(1683-1719) Hans lensgreve von Schack

(1719-1741) Otto Didrik lensgreve von Schack

(1741-1786) Hans lensgreve von Schack

(1786-1809) Otto Didrik lensgreve von Schack

(1809-1814) Hans lensgreve von Schack

(1814-1856) Otto Didrik lensgreve von Schack

(1856-1905) Hans lensgreve von Schack

(1905-1949) Otto Didrik lensgreve von Schack

(1949-1978) Hans lensgreve von Schack

(1978-1993) Kongefamilien

(1993-) H.K.H. Prins Joachim

 

Schackenborg anno 1778

Schackenborg i Møgeltønder Sogn og Herred, Riberhus Amt i Ribe Stift, den grevelige skakkiske families residens. Hovedgården består af en stor grundmuret bygning af 3 fløje, to etager, bygget 1664 af Hans Skak. Ved gården er en prægtig have. Gården kaldtes i gamle dage Møgeltønder Slot og blev indtaget af hertug Valdemar, men ham igen frataget af Erik Klipping 1285. Siden fik biskopperne af Ribe det. 1661 købte feltherre Skak det af kongen. 1671 blev det af Christian 5. oprettet til et grevskab for bemeldte feltherre og hans arvinger. Under grevskabet hører 3 birker, Møgeltønder, Ballum og Lystrup birk. Greven er patron til Møgeltønder, Daler, Emmerlev og Ballum kirker. Siden en del af markerne står under vand om vinteren, er landet bedst skikket til vårsæd af byg, havre og ypperlig græsning til stude og heste. Grevskabet gør selv regnskab til kammeret. Hovedgårdstakst 428 tønder, 3 skæpper, 2 fjerdingkar, 2,75 album. Mølleskyld 36 tønder, 6 skippund, 3 fjerdingkar, 1,25 album. Priviligeret skattefri hartkorn 300 tønder. Bøndergods 1382 tønder, 6 skæpper, 1 fjerdingkar, 2 syv tolvtedele album. kongetiende 105 tønder.

 

........................................................................................................................

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (1 stemmer)
Siden er blevet set 991 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Regeringen, er der nogen der skal udskiftes?





Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her