Logo

Saudi-Arabien

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Artikel billede

Saudi-Arabien. Landets beliggenhed og nabostater (1. Jordan; 2. Yemen; 3. Oman; 4. Forenede Arabiske Emirater; 5. Qatar; 6. Bahrain; 7. Kuwait). Landet er 50 gange større end Danmark.

 

: kongedømme på Arabiske Halvø. Landet består af et grundfjeldsplateau. der i vest når 2000 m o.h. Hele den sydlige del af Saudi-Arabien er opfyldt af Rub'al Khali ørkenen. Subtropisk og tropisk klima; tørt og ørkenagtigt med stor forskel på dag og nattemperatur. Befolkningen udgøres af muslimske arabere; alle befolkningstal er baseret på internationalt skøn, da der aldrig har været egentlig folketællinger. Ca. 40% er nomader.

 

Saudi-Arabien: kongedømme; 2.240.000 km2. Hovedstad Riyadh, 667.000 indb.1974.

• Befolkning: 6,0 mio, 1960; 7,0 mio, 1974; 12,4 mio 1985.

• Religion: islamerikansk

• Sprog: arabisk.

• Vigtigste eksportvare (i pct. af samlede eksporte): olie 91,3.

• Vigtigste handelspart nere Japan, Frankrig og USA. BNP pr. indb.1981 $ 12.600 (DK $ 13.120).

• Møntfod: riyal a 100 halalas.

 

• ØKONOMI OG ERHVERV. Økonomisk er Saudi-Arabien domineret af olieproduktionen, der kun overgås af USSR og USA. Olien findes især ved Persiske Bugt, og udskibes enten herfra eller transporteres via olierørledninger til Middelhavet.


Produktionen begyndtes i 1938; 96% varetages af olieselskabet ARAMCO, der er 100% nationaliseret. ORAC-landenes forhøjelse af råolieprisen i 1973 for øgede Saudi-Arabiens olieindtægter enormt, og er blevet reinvesteret dels i de vestlige lande, dels i Saudi-Arabien selv. Regeringen søger med økonomisk støtte at fremme etablering af industriforetagender. Der er anlagt industricentre ved Jubail ved Persiske Bugt og Yanbu ved Røde Hav, forbundet med gas- og olierørledninger, med petrokemisk, stål og gødningsindustri.


Siden 1970 har regeringen brugt store summer til at udvide Saudi-Arabiens landbrugsareal, opdyrkning af ørkenen, kunstvanding, dræning og kontrol af overfladevand samt bekæmpelse af sandflugt. Landbrugsproduktionen er tilstrækkelig til at landet periodevis er selvforsynende med fødevarer. Vigtigste afgrøder er lucerne, dadler, durra, hvede, byg og frugt. Stort dyrehold af kameler, får, geder, heste og æsler.

 

• HISTORIE OG POLITIK. Saudi-Arabien blev grundlagt 1927 af Ibn Saud der 1932 forenede sine besiddelser til kongeriget Saudi-Arabien; samtidig med hævdelse af Saudi-Arabiens uafhængighed opretholdtes godt forhold til Storbritannien, hvis indflydelse dog søgtes begrænset ved omfattende oliekoncessioner til USA. Saudi-Arabiens forsøg på at fremstå som arabiske verdens førende stat førte 1957 til modsætningsforhold til Egypten der uddybedes pga. borgerkrigen i Yemen hvor Saudi-Arabien støttede royalisterne; dog deltog Saudi-Arabien sammen med Egypten på arabiske side i 3. og 4. Mellemøstlige Krig og ydede endvidere økonomiske støtte til Jordan og de palæstinensiske befrielsesbevægelser. Under oliekrisen 1973-74 spillede Saudi-Arabien en ledende rolle.


Forholdet til Egypten bedredes fra 1970 og Egypten fik fra 1976 økonomiske støtte fra Saudi-Arabien. Dog var Saudi-Arabien på linie med de øvrige arabiske lande i fordømmelsen af Camp Davidaftalen. Øget sovjet indflydelse ved Persiske Bugt fra 1980 gav anledning til bekymring i Saudi-Arabien, og Saudi-Arabien modtog bl.a. militærfly fra USA; dette førte til skarp fordømmelse fra Libyen og følgende brud på de diplomatiske forbindelser mellem de to lande. For Saudi-Arabien udgør det shiitiske regime i Iran en trussel og Saudi-Arabien støtter derfor Irak i krigen Iran-Irak. Dette var baggrunden for grænseaftalen med Irak 1981 om delingen af den neutrale zone mellem de to lande. Indadtil forsøgtes under Ibn Sauds målbevidste og stærke politik en modernisering af landet. Under det svage styre 1953-64 anvendtes de enorme olieindtægter hovedsagelig af kongefamilien selv. Faisals overtagelse af magten 1964 indledte en periode af forsigtig reformpolitik, men forventningerne til reformerne blev kun i nogen grad opfyldt.


Tronskiftet efter mordet på Faisal 1975 førte ikke til væsentlige ændringer i Saudi-Arabiens politik. Trods visse sociale, og især undervisningmæssige, reformer er landets styre stadig stærkt enevældigt byggende på kongefamilien, hvis adskillige tusind familiemedlem sidder på alle væsentlige politiske og administrative poster. Saudi-Arabien har intet parlament, regeringsmedlemmer udpeges af kongen. Saudi-Arabien er således en konservativ højborg i den arabiske verden.

 

........................................................................................................................


Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (1 stemmer)
Siden er blevet set 742 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Skal Danmark have nye sikre atomkraftværker?
Effektiv reklame - klik her