Étienne-Louis Boullée tegnede adskillige utopiske projekter, fx dette monument, en kenotaf for Isaac Newton fra 1781. Bygningskroppens karakter og enkle, geometriske form understreges af lys- og skyggevirkninger. I dette monumentale udkast, der aldrig blev realiseret, har Boullée fremmanet et stemningsudtryk, en architecture parlante, der rækker langt ud over det sædvanlige.
Revolutionsarkitekter, nyere betegnelse for en række franske arkitekter fra tiden omkring Den Franske Revolution i slutningen af 1700-tallet, først og fremmest C.-N. Ledoux og É.-L. Boullée.
Betegnelsen er ikke tænkt politisk, men stilistisk om deres radikalt forenklede udtryksform med bygningsmasser i strengt stereometriske former (kube, kegle, cylinder og kugle) samt store murflader uden udsmykning, men med rigelig brug af søjler.
De har givet inspiration til både modernismen (Le Corbusier) og totalitære staters arkitektur (Albert Speer).