Logo

Niger

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Niger

Beliggenhed og nabolande (1. Burkina Faso; 2. Benin). Landet er 29 gange større end Danmark.

 

Niger: republik i Vestafrika. Den største del af Niger er fladt plateauland ca. 350 m o.h. gennemskåret af wadier. Nigers nordlige del udgøres af Sahara. Floden Niger løber gennem den sydvestlige del. Det meste af Niger har tropisk klima med ringe nedbør, der aftager helt mod nord.

 

Niger: republik; fransk koloni til 1960. 1.267.000 km². Hovedstad Niamey, 399.100 indb.1983.

• Befolkning: 4,0 mio 1970; 5,4 mio 1979; 6,5 mio 1985, heraf ca. 80% negre, især hausa og resten nomader, især tuareger.

• Religion: islam (85%).

• Sprog: fransk (off.).

• Vigtigste eksportvarer (i pct. af samlede eksport 1981): uran 79,0; husdyr 12,0.

• Vigtigste handelspartner Frankrig.

• BNP pr. indb. 1983 $ 240 (DK $ 11.490).

• Møntfod: CFA-franc a 100 centimes.

 

• ØKONOMI OG ERHVERV. Økonomien er baseret på landbrug og kvægavl, der beskæftiger 90% (1985) af befolkningen; 12% af Niger er opdyrket; i grænselandet mod syd og langs Nigerfloden findes landbrug og befolkningen er koncentreret her. Der dyrkes hirse, durra, bønner og ærter samt ved kunstvanding bomuld, ris og hvede. Jordnødder dyrkes til eksport. Ørkenspredning pga. overgræsning og fældning af skove har vanskeliggjort landets mulighed for at blive selvforsynende med fødevarer. Niger modtog i midten af 1980erne store mængder af international fødevarehjælp pga. lang tørkeperiode. Kvægavlen spiller en stor rolle. I ørkenområderne findes enkelte oaser med dyrkning af dadler. Der brydes salt, fosfat og tin, men langt vigtigere for Nigers økonomi er nye store forekomster af uran. Siden 1970 er brydningen steget væsentligt. Nigers begrænsede industri bearbejder først og fremmest landbrugsvarer.

 

• HISTORIE OG POLITIK. (Historie før 1960: se Afrika, historie). Niger fik indre selvstyre 1958 og fuld selvstændighed 1960. Landet forblev økonomisk tæt knyttet til Frankrig og fulgte en pro-vestlig udenrigspolitik. Ved militærkup 1974 afsattes præsidenten og aftale med franske selskaber om udvinding af uranforekomster, der gennem 1970erne spillede en stigende rolle for Nigers økonomi, genforhandledes. Båndene til Frankrig forblev dog stærke. For at opnå bredere folkelig støtte gennemførte regeringen 1978 en vis liberalisering; politiske fanger blev løsladt og regeringen fik et mere civilt præg, uden at militærdiktaturet dog ændrede væsentlig karakter.

........................................................................................................................

 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (1 stemmer)
Siden er blevet set 491 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Når du spiser take-away, hvad er det så?
Effektiv reklame - klik her