Midgårdsormen
: i nordisk mytologi et uhyre, der lå på havets bund og
strakte sig rundt om hele Jorden. Midgårdsormen var søn af Loke.
Thor på fisketur
Thor kom vidt omkring og oplevede næsten altid noget
spændende. Hvad mon der skete, da han en aften kom til jætten Hymers går?
En aften, da Thor var ude at gå, kom han til en gård, hvor jætten Hymer boede.
Det var sent, og Thor fik lov til at sove på Hymers gård. Næste morgen stod
Hymer tidligt op. Han skulle ud at fiske. Thor spurgte, om han måtte komme med.
Det var Hymer ikke meget for. Han mente, at Thor var alt for lille, og at han
ville blive bange, når de ikke længere kunne se land.
Thor blev meget vred. Var der noget, han ikke kunne lide, var det, at blive
kaldt en bangebuks. Han var lige ved at slynge Mjølner efter Hymer, men faldt
lidt til ro og sagde, at Hymer kunne ro lige så langt ud, som han ville, og at
det ikke blev Thor, der først spurgte, om de skulle vende om.
Thor spurgte nu Hymer, hvad de skulle bruge til madding. Det måtte blive Thors
eget problem, mente Hymer. Thor gik nu ud i stalden og vred hovedet af Hymers
største tyr. Det ville han bruge som madding. Hymer blev meget sur, men turde
ikke sige noget.
Nu var de klar, og de satte sig i båden. De roede begge to, og båden skød en
fin fart. De nåede snart til den plads, hvor Hymer plejede at fiske. Men Thor
ville længere ud, så de fortsatte med at ro endnu et stykke tid. Nu blev Hymer
nervøs. De nærmede sig nemlig det sted, hvor Midgårdsormen plejede at befinde
sig, men Thor fortsatte med en ro. Endelig stoppede han. Han tog bådens anker
og ankertov og satte tyrehovedet på som madding og kastede det i vandet.
De havde ikke ventet længe, inden der var bid. Det gav et ordentlig ryk i
linen, og Thor blev næsten trukket overbord! Nu blev Thor sur. Han spændte sit
styrkebælte ind, satte fødderne mod bådens kant og begyndte at trække ind.
Båden blev kastet rundt på havet. Men Thor ville ikke give hverken op eller
slip! Han satte nu fødderne så hårdt i bunden på båden, at de gik igennem. Nu
stod Thor med fødderne på havets bund og begyndte at trække sin fangst ind.
Nu kunne Thor se, at det var Midgårdsormen, han havde fanget! Han holdt linen
med den ene hånd og tog fat i Mjølner med den anden. Nu skulle ormen have et
ordentligt slag med hammeren. Midgårdsormen snoede sig arrigt, og Hymer blev
bange. Inden Thor kunne nå at slå til ormen, havde Hymer grebet en økse og
hugget linen over. Ormen forvandt atter i havet, Thor kastede Mjølner efter
den, men ramte ikke. I stedet smed han Hymer over bord, så han måtte svømme i
land. Thor derimod vadede, stadig med fødderne på havbunden, i land.
Nordisk mytologi - myter
........................................................................................................................