Logo

Kansas City 2

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Tip en venFacebook

Kansas City, fællesbetegnelse for to formelt adskilte, men i praksis sammenvoksede amerikanske midtvestbyer, Kansas City, Kansas og Kansas City, Missouri; i alt 2,0 mio. indb. i storbyområdet (2010).

Med sine gode transportforbindelser og centrale beliggenhed i hjertet af USA ved Kansasflodens udløb i Missourifloden er Kansas City centrum for en uhyre stor landbrugsregion og storleverandør af bl.a. soja, hvede og oksekød. Samtidig er byen et vigtigt midtvestcenter for bank- og forsikringsvirksomhed og hjemsted for store industrier, der bl.a. fremstiller dybfrostvarer, beklædning, biler, stål og medicinalvarer. Efter at man med oprettelsen af The Silicon Prairie Technology Association (1986) fik etableret et samarbejde mellem private firmaer og offentlige forskningscentre, har byen desuden haft en eksplosiv tilvækst af high tech-virksomheder (bioteknologi, telekommunikation m.m.).


Byen er rig på etniske mindretal og har forholdsvis mange sorte, der i cityområderne udgør ca. 30% af befolkningen. I modsætning hertil bor den velstillede, hvide middelklasse overvejende i boligforstæder og såkaldte erhvervscentre, hvor man siden 1960'erne har forsøgt at integrere boliger og virksomheder. Centrene ligger i en ring omkring downtown, som efter omfattende renoveringer i 1980'erne præges af moderne højhusbyggeri med kontorer, hoteller, restauranter og forretninger. Downtown rummer også flere velanskrevne museer og kunstsamlinger, bl.a. Nelson-Atkins Museum of Art, samt adskillige jazzklubber, der forsøger at videreføre arven fra byens storhedstid som "jazzens Mekka" fra 1920'erne til 1940'erne. Byens største bygningsværk er Harry S. Truman Sports Complex, som efter færdiggørelsen i 1973 omfatter et dobbeltstadion for baseball og amerikansk fodbold.



Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 0,0 (0 stemmer)
Siden er blevet set 107 gange - Se og skriv kommentarer herunder.
• Amravati by i Indien;
• AmmaedaraAmmaedara, romersk by, det nuv. Haïdra i Tunesien. Ammaedara blev grundlagt som...
• Jebbaby ved Nigerfloden i det vestlige Nigeria; 22.400 indb. (2007)

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Fortæl dine venner om os