Beliggenhed, største byer og tilstødende land (J=Jerusalem).
Jordan er 2,2 gange større end Danmark.
: kongedømme i Mellemøsten. Størstedelen af J er et
kalkstensplateau 1500-1600 m o.h., der mod øst går over i busksteppe og ørken.
Subtropisk klima med varme tørre somre og milde vintre.
Jordan: kongedømme; selvstændig stat fra 1946 under navnet
Transjordanien; 97.740 km²
inkl. Vestbredden. Hovedstad Amman, 777.500 indb.1984.
• Befolkning: 1,6 mio 1960; 2,1 mio 1967; 3,2 mio 1983,
overvejende arabere.
• Religion: islam (95%).
• Sprog: arabisk.
• Vigtigste eksportvarer (i pct. af samlede eksport 1983):
fosfat 32,2; frugt og grønsager 14,7.
• Vigtigste handelspartner Saudi-Arabien. BNP pr. indb.1983
$1.710 (DK $11.490).
• Møntfod: dinar a 1000 fils.
• ØKONOMI OG ERHVERV. Tabet af de vigtige landbrugsområder i
V-Jordan til Israel betød at landet mistede 80% af det landbrugsareal som var
tilplantet med frugttræer, 45% af arealet med grønsager og en stor del af
kornarealet. Landet er plaget af et stort handelsunderskud, som bl.a. dækkes af
hjælp fra arabiske lande og via 300.000 (1983) jordanske fremmedarbejderes
hjemsendelse af penge til deres familier. Landbruget er det vigtigste erhverv,
det beskæftiger ca. 10% af arbejdsstyrken. Der dyrkes hvede, majs, hirse og
byg, samt med kunstvanding citrusfrugter og grønsager. Stort husdyrhold, især
hos nomaderne. Jordan er meget mineralfattigt; der brydes kun lidt råfosfat og
kali. Industrien er ringe udbygget; vigtigst er forarbejdning af fosfat,
desuden findes et olieraffinaderi, cementfabrikker og en kunstgødningsfabrik.
Jordan importerer al sin olie fra bl.a. Irak og Saudi-Arabien.
• HISTORIE OG POLITIK. 1946 anerkendtes Transjordanien, der
fra 1920 havde været britisk mandatområde, som selvstændig stat. Landet deltog
i 1. Mellemøstlige Krig og indlemmede 1949 de erobrede områder, bl.a.
Jerusalems gl. bydel; samme år fik kongeriget navnet Jordan. Landet modtog
indtil 1956 militær og økonomisk støtte fra Storbritannien. Jordans balance-politik
over for Egypten og Syrien med skiftende alliancer med hhv. Irak og
Saudi-Arabien mundede ud i Jordans tilnærmelse til disse lande 1967 og
deltagelse i 3. Mellemøstlige Krig hvor Jordan led nederlag. Jordan modtog
mange flygtninge og med udgangspunkt i flygtningelejrene oprettede de
palæstinensiske befrielsesbevægelser, uafhængigt af Jordans regering,
støttepunkter på jordansk område. Konflikten mellem befrielsesbevægelsen og
regeringen førte 1970 til borgerkrig og kulminerede i 1971 hvor Jordans hær
fordrev kampgrupperne fra landet, efterfulgt af de øvrige arabiske staters brud
med Jordan. 1973 normaliseredes forholdet til Egypten og Syrien og Jordan
deltog i 4. Mellemøstlige Krig. 1974 måtte Jordan modstræbende tilslutte sig de
arabiske staters beslutning om at anerkende PLO som eneste legitime
repræsentant for palæstinenserne, og i konsekvens heraf overlod kong Hussein
ansvaret for Jordanflodens V-bred til PLO. Efter Egyptens fredsinitiativ
tilnærmede Jordan sig igen de øvrige arabiske stater idet kong Hussein fordømte
Camp David-aftalerne og fredsaftalen mellem Egypten og Israel; også forholdet
til PLO blev herefter forbedret. Jordan indtog først en kritisk holdning til de
amerikansk fredsinitiativer, men gik fra 1982 positivt ind i forhandlingerne om
fredsplanen der bl.a. indebar palæstinensisk selvstyre for Vestbredden og Gaza
i en form for føderation med Jordan; Hussein fastholdt dog kravet om PLO's
deltagelse i forhandlingerne. Jordan syntes således sammen med Egypten og
Arafat-fløjen i PLO at udgøre den moderate gruppe af de arabiske lande. 1984
blev de diplomatiske forbindelser med Egypten genoprettet. 1985 genoprettedes
de diplomatiske forbindelser med Syrien, der blev afbrudt 1981 pga. Syriens
støtte til Iran; Jordan støttede utvetydigt Irak. Jordan deltog herefter i de
øvrige arabiske landes afvisning af "delvise og ensidige"
fredsaftaler med Israel.
........................................................................................................................