Logo

Japan

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Tip en venFacebook

Artikel billede

: kejserdømme i Østasien. Japan består af en øbue med fire hovedøer og ca. 3.000 småøer af vulkansk oprindelse og med talrige vulkaner og hyppige jordskælv. Klimaet er subtropisk i syd og tempereret i nord med monsunsommerregn på SØ-kysten og vinterregn på NV-kysten. Befolkningstætheden er meget stor i de kystnære lavlandsområder; ca. 70% bor i større byer.

 

Japan: kejserdømme; 377.000 km². Hovedstad Tokyo, 11,6 mio indb.1984.

• Befolkning: 93,1 mio. 59; 101,5 mio. 1968; 121,0 mio. 1985.

• Religion: buddhisme og shintoisme.

• Sprog: japansk.

• Vigtigste eksportvarer (i pct. af samlede eksport 1984): transportudstyr 26,8; elektronik og finmekanik 28,0; maskiner 16,4; jern/stål 8,1.

• Vigtigste handelspartnere USA, Saudi-Arabien og Indonesien. BNP pr. indb.1983 $

8.414 (DK $ 11.490).

• Møntfod: yen.

 

• ØKONOMI OG ERHVERV. Den økonomiske vækst i Japan siden 1945 har været en af verdens største, baseret på støtte til en eksportorienteret industri. Med en gennemsnitlig årlig vækst i BNP på 4,8% (1965-83) er Japan det højtudviklede kapitalistiske land som har haft den største økonomiske vækst. Landet har haft store overskud på betalingsbalancen og er i 1980erne blevet udsat for stærkt pres fra andre højtindustrialiserede kapitalistiske lande for at få det til at øge sin import, således at handelspartnernes handelsunderskud kan afhjælpes. I 1985 var arbejdsløsheden 2,9%. Landbrugsarealet udgør 14%; brugene er små, men meget intensivt dyrkede med kunstgødning, kunstvanding samt moderne redskaber. Kun 9% (1984) er beskæftiget i landbruget. Japan producerer ca. 70% af sit fødevareforbrug. De vigtigste afgrøder er først og fremmest ris, samt grønsager, frugt, te, tobak, hvede og byg. Stor husdyravl. Fiskeriet er verdens største og fisk udgør 50% af japanerens proteinforbrug. Det drives både kystnært og fra oceangående skibe. I 1977 udvidede Japan fiskerizonen til 200 sømil og territorialgrænsen fra 3 til 12 sømil. Minedriften er ubetydelig, da de fleste mineraler kun findes i små mængder, derfor er Japan storimportør af olie, jern og kul. Man satser fremover på atomkraft for at begrænse afhængigheden af energi råstoffer. Det industrielle apparat var i en meget dårlig stand efter 1945, men i løbet af 1950erne lykkedes det på privatkapitalistisk grundlag og med massiv amerikansk økonomisk støtte at modernisere og reorganisere industrien, ofte på bekostning af miljømæssige hensyn. Industrien er koncentreret på sydøstkysten og især sværindustrien med skibsværfter dominerer. Andre betydelige industrigrene er maskin-, elektroteknisk og kemisk industri. De fleste virksomheder er meget store med sammenslutning af alle led i en produktion. Udviklingen går mod stadig større industrier og sammenlægninger.

 

Artikel billede

Japan, der er ca. 8 gange større end Danmark, består af de fire viste større hovedøer samt over 3000 mindre øer.

 

• HISTORIE. Japan bestod af patriarkalske småstater til Yamsto-klanen ca. 300 e.Kr. grundlagde en egentlig stat, der omfattede øerne Honshu, Shikoku, Kyushu og S-spidsen af Korea. Fra o. 500 og især under det kinesiske Tangdynasti (618-909) udgik en stærk kulturel påvirkning fra Kina ved buddhismens udbredelse og livlig handel. Den dominerende fyrste tiltog sig i 600-tallet enevældig kejsermagt gennem en centraliseret forvaltning og skatteopkrævning. De store godser forblev skattefrie og sammen med arvelig lensherre-værdighed skabtes en mægtig og krigerisk adel. Japan forvandledes til et feudalt militærdiktatur, hvor magten efter 1192 lå hos overgeneralen, shogunen, og kejserens funktion blev af religiøs art. Den feudale undertrykkelse og nød affødt af krige mod angribende mongoler i 1200-tallet og 100årig borgerkrig fra 1478 udløste talrige bondeopstande, bl.a. grundlagt af en selvstændig bonderepublik 1485-92 i Kyoto. Samtidig opstod i de store byer et bourgeoisi; håndværksproduktionen specialiseredes. Udviklingen forstærkedes da portugiserne 1543 kom til Japan, 1549 fulgt af jesuitermissionærer og senere spanske og nederlandske købmænd. For at beholde sin magt forbød shogunen i begyndelsen af 1600-tallet kristendommen og lukkede 1639 Japan for udlændinge; kun i Nagasaki var der fortsat kinesisk og nederlandsk handel.

 

• Modernisering (1854-1902). Isolationismen blev brudt 1854 da USA tvang Japan til at åbne sine havne for amerikansk og siden europæisk handel. 1868 styrtedes shogunatet ved Meiji-restaurationen, der var en delvis overgang fra feudalisme til kapitalisme, og kejseren fik igen politik magt. Under kejser Mutsuhito udvikledes Japan efter europæisk mønster til en kapitalistisk stat. 1871 ophævedes feudalsystemet og borgerlig ejendomsret til jord og ejendom forstærkede den kapitalistiske udvikling af landbruget. Staten grundlagde moderne virksomheder som solgtes billigt eller bortforpagtedes, fx begunstigedes firmaer som Mitsui, Mitsubishi m.fl. 1889 indførtes ny forfatning, der gjorde Japan til et konstitutionelt kejserdømme, dog med hensyntagen til adel og kejser. Med den industrielle revolution udbredtes børnearbejde og arbejdsdag på op til 16 timer. Fra o. 1900 blev de nydannede faglige og politiske arbejderorganisationer forbudt. Samtidig påbegyndtes en imperialistisk udenrigspolitik rettet mod Korea og Kina. Følgen blev krig med Kina 1894-95, hvorved bl.a. Taiwan erobredes.

 

• Imperialistisk ekspansion (1902-40). 1902 indgik Japan alliance med Storbritannien rettet mod Rusland. Som følge af Russisk-Japanske Krig 1904-05 udvidede Japan sine koloniområder; Korea blev officiel japansk koloni 1910. Ved deltagelse i 1. verdenskrig på De Allieredes side erhvervede Japan de tidligere tyske stillehavskolonier og tredoblede sin eksport med opsving for den japanske industri til følge. Efter 1. verdenskrig afløstes højkonjunkturen af økonomisk og politik krise, der 1918 førte til revolutionære bevægelser. Undtagelsestilstand efter omfattende jordskælv 1923 der ødelagde Tokyo og Yokohama brugtes til forbud mod socialistiske grupper. Fraværet af en organiseret arbejderbevægelse, utilfredshed med Washington-konferencen og forarmelsen af småbønder og -borgere gav grobund for nationalistiske bevægelser med indflydelse bl.a. i hæren. Under ledelse af mil. kredse og begrundet med det stigende folketal slog Japan i 1930erne ind på en ekspansionspolitik over for Kina; Manchuriet erobredes 1931-32 og forvandledes til lydkejserriget Manchukuo. Da Folkenes Forbund misbilligede dette udtrådte Japan 1933. 1936 undertegnede Japan den fascistiske Antikominternpagt og besatte fra 1937 store dele af Kina.

 

• 2. verdenskrig. 1940 trådte Japan ind i Aksen og efter at alle politiske partier var opløst som led i den fascistiske udvikling besatte Japan Fransk Indokina og angreb 1941 Pearl Harbor. 1945 kapitulerede Japan betingelsesløst. Inden og efter at det japanske nederlag stod klart havde USA atombombet Hiroshima og Nagasaki. Japan blev besat af amerikansk tropper. De store monopolfirmaer ophævedes for at mindske konkurrencen til amerikansk industri. Japan vedtog en amerikansk udarbejdet forfatning ifølge hvilken kejseren kun bliver nationalt symbol og politisk magt udøves af regering og parlament. 1951 afstod Japan ved separatfred med USA sine besiddelser i Korea, Taiwan, S-Sakhalin, Kurilerne og mandatområderne i Stille Ocean. Ved sikkerhedstraktat samme år fik USA ret til baser i Japan. Grundlagt af Kinesiske Folkerepublik, Koreakrigen og udviklingen af nationale befrielsesbevægelser i Asien gjorde Japan til det vigtigste amerikansk militære støttepunkt, til fordel for japansk monopolkapitaliensk

 

• Økonomisk stormagt. 1953 nåede den industrielle produktion førkrigsniveauet og Japans økonomi udviklede sig i de følgende årtier eksplosivt; siden 1968 verdens tredjestørste industrination. Japan ramtes kun kortvarigt af oliekriserne i 1970erne. En lav yen-kurs har gjort japanske eksportvarer så billige at USA og Vesteuropa i 1980erne har truet med importrestriktioner samt krævet ophævelse af japansk protektionisme over for importvarer.

 

• Politisk udvikling. Efter 2. verdenskrig har Japan politisk og økonomisk været nært knyttet til USA, der fik militær baser i landet; Japan har ingen egentlig hær, men en relativt begrænset forsvarsstyrke. 1957 genoptoges diplomatiske forbindelser med USSR, dog uden formel fredsaftale pga. japansk krav om tilbagegivelse af S-Kurilerne. Tilknytningen til USA bekræftedes ved forlængelse 1960 og 1970 af sikkerhedstraktat fra 1951. Siden 1970erne har USA stillet krav om japansk oprustning og i Japan er der også en stigende interesse for at mindske den amerikansk indflydelse så der er en tendens til øgede militære udgifter. Samtidig har Japan vendt sig imod den øgede sovjet indflydelse i SØ-Asien; kom bl.a. til udtryk ved underskrivelse af freds- og venskabstraktat med Kina 1978 der indirekte vender sig mod sovjet "hegemoni", samt øget økonomisk samarbejde med Kina; dog fortsat økonomisk samarbejde med Sovjetunionen. Japan har endvidere fra 1981 søgt at øge samarbejdet med ASEAN-landene. Japan har siden 1955 været regeret af det konservative liberal-demokratiske parti, der har bevaret regeringsmagten trods politiske kriser og interne fraktionsdannelser. Partiet, der er knyttet tæt sammen med erhvervslivet, opnåede ved valget 1986 et massivt flertal.


........................................................................................................................


Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Facebook
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 0,0 (0 stemmer)
Siden er blevet set 424 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.