Logo

Island

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

 

: republik i nordlige Atlantiske Ocean. I der er en del af den atlantiske oceanryg, er opbygget af unge vulkanske bjergarter og præget af vulkansk aktivitet. Denne aktivitet betyder mange vulkanudbrud, bl.a. Heimaey (1973) på Vestmannaeyjar og senest Hekla (1980), samt talrige varme kilder og gejsere, der bl.a. benyttes til opvarmning og el-produktion. I er et nøgent plateauland opdelt af dale og fjorde, ca. 10% dækket af jøkler. Sammenhængende lavland findes kun få steder ved kysten, der i syd er lav og sandet og uden naturlige havne. I har tempereret kystklima, der pga. Golfstrømmen giver et langt mildere klima end landets beliggenhed berettiger. Årsnedbøren større end i Danmark, størst i vintermånederne.

 

Island: republik; 102.846 km². Hovedstad Reykjavik, 88.745 indb.1984.

• Befolkning: 176.000, 1960; 204.000, 1970; 240.000, 1984. Skandinavisk oprindelse med keltisk islæt.

• Religion: evangelisk-lutherske kirke.

• Sprog: islandsk.

• Vigtigste eksportvarer (i pct. af samlede eksport 1982): fisk 70,7; aluminium 10,0.

• Vigtigste handelspartnere USA, UK, Tyskland og USSR. BNP pr. indb.83 $ 10.270 (DK $ 11.490).

• Møntfod: islandsk krone a 100 øre.

 

• ERHVERV OG ØKONOMI. Det egentlige industrielle gennembrud begyndte i 1930erne pga. afsætningsvanskeligheder for salt- og klipfisk. Denne udvikling nødvendiggjorde betydelige ændringer i Islands økonomi og igangsatte en fiskeindustri, fryserier, silde-, olie- og fiskemelsfabrikation. Endvidere skete en opblomstring af industri baseret på importerede råstoffer. For Island betød 2. verdenskrig gunstige handelsvilkår og de betydelige valutareserver, der herved opsamledes blev brugt til fornyelse af fiskeri- og handelsflåden. Senere problemer i 1960erne søgtes løst gennem talrige devalueringer, der har medvirket til en meget stor inflation. I 1981 gennemførtes en møntreform, hvor en ny krone svarede til 100 gamle kroner.

 

• Landbrug. Landbruget forsyner den islandske befolkning med kød, mælk, mælkeprodukter, uld og æg. Arealet udgør ca. 1%; betydeligt fåre- og kvæghold. Gartnerier stigende betydning.

 

• Fiskeri. Fiskeriet består først og fremmest i fangst af torsk, sild og rejer. For at sikre erhvervet udvidede I sin fiskerigrænse i 1975 fra 50 til 200 sømil, hvilket bl.a. førte til Torskekrigen med Storbritannien.

 

• Industri. Industrien er især knyttet til fiskeriet med konservesfabrikation og fryserier; desuden skibsværfter. Aluminiumsværk fra 1972 baseret på bauxit fra Vestafrika og lokal vandkraft. 60% (1984) af Islands olieimport kommer fra Sovjetunionen. Geotermisk energi og vandkraft er udset til i fremtiden at skulle afløse olieforbruget.

 

• HISTORIE. I begyndelsen af 700-tallet antages irske munke at have foretaget den første bosættelse på Island. Fra o. 870 begyndte den egentlige kolonisering af Island, især fra Norge, men også af keltere fra de nordligste af de britiske øer. I landnamstiden, 870-930, blev alt opdyrkeligt land taget i besiddelse; mange indvandrere var indbyrdes beslægtede. Island blev hurtigt fuldt befolket, o. 965 var indbyggertallet ca. 65.000. På baggrund af fælles sprog og kultur opstod o. 920 en enhedsfølelse. Resultatet blev oprettelsen af Altinget 930 der fik lovgivende og dømmende myndighed for fristaten Island, men ikke forudsatte nogen særlig udøvende myndighed eller centralstyre.

 

Under Norges og Danmarks konge. Den manglende centralmyndighed og de ødelæggende slægtsfejder i 900-tallet og igen i 1100-tallet udhulede landets modstandskraft; dette udnyttedes af den norske krone til at vinde indflydelse på Island og 1262-64 opnåede den norske konge anerkendelse som konge over Island mod at respektere Islands love samt sørge for regelmæssige skibsforbindelser og forsyninger; hverken den norske eller, fra 1380, den dansk konge overholdt dog dette. Under selvstændigheden havde Island været gunstigt stillet økonomisk; landets ressourcer udnyttedes, og handelen med landets produkter, vadmel og skind, skete på egne skibe. Fra 1100-tallet varetoges handelen dog i stigende grad af nordmændene; o. 1300 havde Bergen fået monopol på handelen på Island. I de følgende århundrede brødes monopolet af engelsk og hanseatiske købmænd. 1602 besluttede Christian IV at lukke for al udenlandsk handel på Island. Det nyoprettede Islandsk Kompagni, hvori deltog købmænd fra København, Malmø og Helsingør, fik nu monopol og forsyningspligt. Kompagniet misligholdt sine forpligtelser; naturkatastrofer og svigtende forsyninger fremkaldte hungersnød og dette, sammen med pest, reducerede kraftigt Islands befolkning. Udvidelse af handelsrettighederne til alle danske købmænd bragte ingen væsentlige ændringer for Island. Først 1855 ophævedes monopolet helt. Efter islandsk godkendelse af enevælden 1662 styredes Island af dansk embedsmænd der var underordnet centraladministrationen i København. Herved reduceredes bl.a. Altingets funktioner, og 1800 ophævedes det. I 1830erne opstod en islandsk selvstændighedsbevægelse der krævede selvstyre og egen forfatning og forkastede den danske regerings forslag om Junigrundlovens udstrækning til Island. Den skærpede politik strid fik en foreløbig afslutning med Islands forfatning af 1874 der gav Altinget lovgivende magt.

 

I personalunion med Danmark. 1918 anerkendte Danmark Island som selvstændig stat i personalunion med Danmark, dvs. med fælles konge og udenrigspolitik. Der skete nu en modernisering af landets erhvervsliv, især inden for fiskeri og landbrug; skibsfarten blomstrede op og en selvstændig islandsk rederivirksomhed udvikledes. Samtidig organiseredes det politiske liv med stiftelsen af fire partier, et bondeparti, et konservativt parti, et kommunistisk parti og et socialdemokratisk parti. Den indenrigspolitiske udvikling prægedes stærkt af den voksende arbejderbevægelse, der gav Socialdemokratiet øget indflydelse, og af den økonomisk verdenskrise der ramte Island hårdt.

 

Republikken Island. Adskillelsen fra Danmark under 2. verdenskrig bragte nyt liv i selvstændighedsbevægelsen og juni 1944 proklameredes I som republik. Krigen og den amerikansk besættelse skabte et voldsomt økonomisk og socialt pres der førte til politik kriser og skiftende koalitionsregeringer, hvor især det borgerlige Fremskridtsparti, Is næststørste parti, og det kommunistiske Folkealliancen var fremtrædende. Is største parti, Selvstændighedspartiet, indgik i regeringskoalition 1974-78 og fra 1980. Trods store investeringer i landbrug og fiskeri og omfattende byggevirksomhed steg inflationen, en udvikling der fortsatte længe efter 2. verdenskrigs afslutning. Islands væsentligste udenrigspolitiske problemer efter 2. verdenskrig var spørgsmålet om de amerikanske militære styrker og militærbaser i Island, samt spørgsmålet om Islands fiskerigrænser, der bl.a. bragte Island i konflikt med Storbritannien (Torskekrigen). 1980 indgik Island aftale med Norge om fiskeri ved Jan Mayen. Trods betydelig økonomisk ekspansion har Island fortsat oplevet alvorlige økonomisk kriser og en vedvarende inflation, hvilket har ført til hyppige valg og regeringsskift med skiftende koalitioner, ofte på tværs af det traditionelle politiske spektrum. 1983 opstillede for første gang Kvindepartiet, som fik 5,5% af stemmerne, en andel som 1987 øgedes til 10,1%. Efter valget 1987 dannedes en regeringskoalition af Selvstændighedspartiet, Fremskridtspartiet og Socialdemokratiet. Valget 1991 styrkede Selvstændighedspartiet med dets nye dynamiske leder David Oddsson, som dannede regering sammen med Socialdemokratiet. 1980 blev Vigdis Finnbogad6ttir Islands første kvindelige præsident, hun genvalgtes 1984 og 1988 (med 94% af stemmerne). Salg af øl, som havde været forbudt siden 1915, blev 1989 atter tilladt i Island.

 

Artikel billede

........................................................................................................................

 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 4,0 (2 stemmer)
Siden er blevet set 801 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvordan holder du ferie i år?








Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her