Logo

Inklusion

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Artikel billede

Inklusion (af latin inclusio 'indespærring') kan have flere betydninger:

 

1) pædagogik: – eller inklusiv pædagogik, inklusionspædagogik: pædagogik der inkluderer

2) mængdelære: – et begreb inden for mængdelæren

3) mineralogi: – et fremmedstof indesluttet i et mineral

4) demokrati: – om borgerrettigheder: hvem skal inkluderes i folket, demos

 

Inklusion betyder egentlig ”at omfatte” eller ”at medregne”, men inklusion af børn og unge i dagtilbud og skole handler om mere end, at de blot skal være til stede i et fællesskab.

 

Inklusion handler om at værdsætte hinanden for dem, vi er, og det vi kan, netop på grund af – og ikke på trods af – vores forskelligheder. Derfor vedrører inklusion alle børn og unge, ikke kun dem med særlige behov.

 

Inklusion handler således om, at børn og unge skal opleve sig som aktive og værdsatte deltagere i sociale og faglige fællesskaber. Det betyder, at flere børn og unge – uanset deres særlige og forskellige behov – skal have mulighed for at deltage, udvikle sig og lære sig noget i de fællesskaber, som dagtilbud, skoler, SFO´er og klubber tilbyder.

 

Det kræver, at de professionelle omkring vores børn og unge arbejder med et to-delt perspektiv, hvor de både støtter og udvikler de enkelte børn og unges evner til at indgå i fællesskaber og støtter og udvikler fællesskabernes evne til at inkludere alle.

Mangfoldigheden gøres værdifuld.

Når man arbejder inkluderende erstattes diskussioner om, hvad der er normalt og unormalt af et fælles fokus på, hvordan mangfoldigheden kan gøres til et værdifuldt og positivt fundament for fællesskabets udfoldelse. Inklusion handler derfor også om at lære børn og unge at forholde sig til, håndtere og sætte pris på det, som er anderledes end dem selv.

 

Inklusion

Begrebet inklusion defineres sjældent klart og entydigt. Det er et multidimensionelt begreb, rummer mange forskellige aspekter og er svært at operationalisere.

 

Der eksisterer en del forskningslitteratur om inklusion med fokus på forskellige aspekter som inklusion på arbejdsmarkedet, inklusion for fysiske handicappede, inklusion i skolen osv. På baggrund af det materiale, har vi forsøgt at uddrage noget generelt med det formål at nå en begrebsafklaring nærmere.

 

Definition af inklusion:

 

PROCES: Inklusion er en proces, der skal bidrage til at minimere og eliminere de mest virksomme eksklusionsfaktorer – inklusion er, er undgå eksklusion. Inklusion defineres således i relation til eksklusion, der forstås, som de processer gennem hvilke individer eller grupper ekskluderes helt eller delvis fra fuld deltagelse i de samfund, som de lever i.

 

VISION: Inklusion er en overordnet politisk vision om at skabe et samfund, hvor alle borgere har lige muligheder for at deltage i samfundets demokratiske processer og har lige adgang til velfærdssamfundets ressourcer. Inklusion kan på sin vis betragtes som et ”dannelsesideal”, der skal realisere medborgerskabet som alles ret til deltagelse.

 

FÆLLESSKABER: Social inklusion er bundet til deltagelse i fællesskaber – forstået som ”grupper af mennesker, der er sammen om noget og derved føler en vis samhørighed”.

 

LIGE DELTAGELSESMULIGHEDER: Inklusion er mere end retten til at gå i de samme skoler og retten til at få et job. Inklusion er at blive givet muligheden for at deltage i det almindelige hverdagsliv i den form, som denne deltagelse end måtte antage. Deltagelse forstås altså bredt, både i forhold til lokalsamfund, uddannelse, arbejde, foreningsliv, skole- og boligbestyrelse, politik og i forhold til at indgå i sociale fællesskaber med andre mennesker.

 

PASSIVT OG AKTIVT: Inklusion indeholder både et passivt og aktivt element. Det er at forstå som noget, hvor deltagelse på den ene side skal muliggøres, men på den anden side samtidig er noget, den enkelte selv aktivt skal deltage i og være med til at udforme.

 

RELATIONELT FREM FOR INDIVIDORIENTERET: Inklusion bliver på denne måde til et relationelt og kontekstuelt begreb frem for et individorienteret perspektiv.

 

Det handler både om den enkeltes erfarede, oplevede og mærkbare deltagelse i hverdagslivets begivenheder, men også om fællesskabernes evne til at muliggøre denne deltagelse.

 

FRIVILLIGT: Inklusionsprocesser forudsætter, at den enkelte selv iværksætter, ønsker eller som minimum billiger, tiltag til at forbedre sin marginale eller udstødte position. Hvis disse tiltag ikke foregår frivilligt, er der ikke tale om inklusion, men derimod om normalisering.

 

INKLUDERET I ENKELTE SAMMENHÆNGE OG IKKE ALLE: Social inklusion er ikke en entydig størrelse – man kan være indenfor i én social sammenhæng og udenfor i en anden. Man kan være udenfor i forhold til deltagelse i signifikante delsystemer som arbejde, politisk, traditionelle familiestrukturer m.m. og være inkluderet i andre sociale sammenhænge.

 

Den faktiske deltagelse i fx arbejdslivet, er ikke nødvendigvis en indikator for, at den deltagende også opfatter sig som inkluderet.

 

På samme måde kan man sige, at selv om noget politisk defineres som vigtigt at deltage i, så er det ikke sikkert, at alle grupper i samfundet oplever det som vigtigt eller afgørende at deltage i for at føle sig inkluderet. Man må dermed tage højde for, at mennesker kan være inkluderede i samfundet ved at deltage på forskellige måder.

 

KONKLUDERENDE PÅ DEFINITIONSSPØRGSMÅLET: Fokus på oplevet deltagele kan måske i højre grad fange essensen af inklusion, som netop ikke blot handler om faktisk deltagelse, men om, hvilke muligheder, man mener, at man har for at spille en rolle, og om man igennem sin deltagelse tildeles ansvar, opnår anerkendelse og indflydelse.

 

Inklusion forudsætter kompetencer på to niveauer:

 

1) Individets forhandlings- og konflikthåndteringskompetencer, der muliggør deltagelse i forpligtende og udviklende fællesskaber, samt evnen til at udvise socialt ansvar i disse.

 

I skolerne udgør forældrene, fra en inklusionsvinkel, en uopdyrket ressource, som kunne mobiliseres i arbejdet med inklusion. En styrkelse af eksempelvis forældrenetværket må formodes at have en forebyggende funktion for eksklusion i skolen.

 

2) Fællesskabets evne til at rumme mangfoldighed. Fællesskaber skal gøres tilgængelige, og der skal udvikles sociale kompetencer, der muliggør adgang.

 

Anerkendelse som forudsætning for inklusion:

 

Axel Honnet, har udviklet en teori, hvor han peger på behov for anerkendelse i tre forskellige sfærer som en forudsætning for inklusion, hvor graden af anerkendelse også angiver graden af oplevet inklusion.

 

1) Privatsfæren: nære og tætte relationer

 

2) Den retslige sfære: anerkendelse som ligeværdigt medlem af samfundet

 

3) Den solidariske sfære: Indeholder arbejdsmæssige, politiske og kulturelle fællesskaber, hvor man kan genkende sig selv i en gensidig fælles forpligtigelse.

 

En vellykket social inklusion indebærer, at en person tildeles en position, som anerkendt, bidragende, nødvendig, uundværlig og lignende.

 

Forskellige studier viser, at marginalisering og eksklusion ikke af alle opleves som ulempe, da dette forhold kan skabe grobund for modstandsdiskurser, der kan udnyttes til at mobilisere modstand og oprør.

 

........................................................................................................................

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 0,0 (0 stemmer)
Siden er blevet set 635 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Vi benytter cookies til at gøre din oplevelse af sitet så god som mulig. Ved at fortsætte med at bruge sitet accepterer du cookies.