Engelsk: Gentile. Latin: Gentilis; person som ikke er jøde,
kristen eller muslim.
Hedninge (afledt af gl. dansk heden 'hedensk', af hede i betydningen
'uopdyrket land', oversættelseslån fra latin paganus 'bonde', af pagus
'landområde'), mennesker, der ifølge jødisk-kristen-muslimsk sprogbrug ikke
tilhører hhv. det jødiske folk og den kristne kirke og Islam.
På hebraisk er der forskellige ord for hhv. Israels folk
(am) og alle andre folk (flertal gojim; jf. jødisk brug af betegnelsen
"goi" om ikke-jøder).
Hedenskab er betegnelsen for ikke-kristne religioner, og en
hedning er således en person med hedensk overbevisning. Buddhisme, hinduisme,
hintoisme, jødedom, islam osv. må alle betegnes som hedenske religioner, da de
alle fornægter Jesus som Gud og frelser. Jødedommen og islam, der ofte sættes i
bås med kristendommen som abrahamitiske religioner, viser sig ved nærmere
studier at have langt mere til fælles med forskellige typer af ældre
mellemøstlige religioner såsom zarathustrianisme, de mange gnostiske sekter,
det syriske og arabiske hedenskab med rødder i de gamle assyriske og babylonske
religioner, samt den indiske hinduisme. Islams dyrkelse af stentemplet Kabaen i
pilgrimsbyen Mekka er af en tydelig hedensk karakter, med sine ritualer,
heriblandt helliggørelsen af vandet fra Zamzam-brønden, hentet fra både det
indiske og iranske hedenskab. Moderne sekter såsom scientology, jehovas vidner,
den radikalt polyteistiske mormornisme m.fl. må også betegnes som hedenske.
Ordet bliver ofte brugt synonymt med vantro. Det bruges
efterhånden mest nedsættende om folk af en anden tro.
Ordets etymologiske oprindelse er usikker, men det danske
ord stammer fra angelsaksisk Hæðen, med den nuværende betydning
"hedning". En rimelig formodning er, at en Hæðen betyder en, som bor
ude på heden, modsat normale mennesker, som bor i huse og landsbyer. Det vil i
så fald henvise til den skik, at man begraver forbrydere uden for kirkegården,
fordi de er hedninge. En anden forklaring lyder, at ved overgangen til
kristendommen var det ofte på landet (på heden), at folk var "bagud",
dvs. troede på de ældre religioner. På samme måde kommer det engelske ord for
hedenskab "paganism" af latin "paganus", der betyder en,
der bor på landet.
Hedensk (egentlig "en, der bor i uopdyrket land")
betegner en bagstræberisk landbo (ligesom det latinske pagānus) og opfattes
nedsættende.
Græsk-romersk hedenskab. De olympiske guder var genstand for
aktiv dyrkelse gennem hele antikken, selv om de dannede og filosofferne var
tilbøjelige til at tage de gamle myter (som hos Homer) alt for bogstaveligt.
Kejser Theodosius forbyder i 394 e. Kr. hedenskaben inden for Romerrigets
grænser.
Keltisk hedenskab. Druidernes religion, der praktiseredes i
Vest- og Mellemeuropa og på de Britiske Øer i oldtiden (ca 600 fødtKr.–400
e.Kr.). De romerske myndigheder bekæmpede druidernes hemmelighedsfulde og
politisk aktive samfund.
Germansk hedenskab kan inddeles i: 1) Kontinental hedenskab
(i Tyskland, Nederlandene, Belgien, osv.), 2) angelsaksisk hedenskab (England)
og 3) skandinavisk hedenskab eller asetro. Sidstnævnte forsvinder i løbet af
det 10.-13. århundrede, selv om mange levn lever videre indtil vor tid i
folkereligionen.
Hinduisme. Indernes hedenskab, der går tilbage til den
vediske religion, er stadig en levende religion på trods af buddhismens og
islams intense mission i Sydasien.
"Neopaganisme". I nyere tid er hedenskaben blevet
genoplivet i bevidst opposition til kristendommen, og tilhængere har dannet
forskellige organiserede trossamfund, fx det danske Forn Siðr.
Se også: ateisme
........................................................................................................................