Logo

genetik, arvelighedslære

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

 

gene'tik: den gren af biologien der beskæftiger sig med studiet af grundlaget for de variationer, man ser hos alle levende væsener. Egenskaber nedarves efter de mendelske love. Det molekylære grundlag for genetik blev klarlagt i 1953, hvor fødtH. Crick og J.D. Watson fremkom med en model af DNA-molekylet.

 

Artikel billede

Mendels 1. lov, udspaltningsloven: en egenskab (her hønsenes farve) repræsenteres i kropcellerne alm. af et genpar som består af to alleler; disse adskilles når kønscellerne dannes, så halvdelen af kønscellerne får det ene allel, halvdelen det andet. I gen-formlerne på illustrtionen er S allelet for sort, H allelet for hvid.

Afkom af sorte høns bliver altid sort og af hvide høns altid hvidt. Men krydses et sort individ (med genformlen SS) med et hvidt (HH), får alt afkom gen-formlen SH og bliver andalusiere, en blågrå, spættet hønsetype. Halvdelen af en andalusiers kønsceller vil nu ved fornyet udspaltning bære anlæg for sort (S) og halvdelen for hvid (H); og når andalusiere krydses indbyrdes bliver resultatet sorte høns (SS), andalusiere (SH) og hvide høns (HH) i forholdet 1:2:1.

 

Artikel billede

Dominans. I mange tilfælde dominerer nogle alleler over andre. Den pågældende egenskab viser sig da i fuldt omfang hos et individ blot dette i sine legemsceller har allelet i enkelt dosis.

 

Hos marsvin dominerer anlægget for sort farve (S) over anlægget for hvid (s). Et marsvin med gen-formlen SS og et med Ss ser ens ud; begge er sorte. Man siger de har samme fænotype, men forskellig genotype. Udspaltningsloven gælder stadig; men det synlige resultat af krydsninger er et andet end hos hønsene: krydses et sort marsvin (af en ren 'stamme med genotype SS) med et hvidt (ss), bliver alt afkom sorte individer, men med gen-formel Ss.

Når disse krydses indbyrdes, bliver resultatet sorte og hvide marsvin i forholdet 3:1.

 

Mendels 1. lov (udspaltningsloven): to allele gener adskilles under reduktionsdelingen, således at den ene halvdel af kønscellerne får det ene gen, den anden halvdel det andet. øverst: co-dominans; afkommet SH bliver hverken sort eller hvidt, men spættet blågråt. Nederst: dominans; afkommet Ss bliver sort.

 

Artikel billede

Mendels 2. lov (loven om den fri rekombination): gener som indvirker på forskellige egenskaber (fx pelsens farve og længde) fordeler sig uafhængigt af hinanden på kønscellerne.

 

Mendels 2. lov: to (eller flere) egenskaber som bestemmes af forskellige gen-par nedarves uafhængigt af hinanden.

Korthårethed (K) dominerer over langhårethed (k) hos marsvin, og denne egenskab nedarves ifl. 2. lov uafhængigt af andre egenskaber, fx farven.

Krydses således et sort korthåret marsvin (af ren stamme med gen-formlen SSKK) med et hvidt langhåret (sskk) bliver alt afkom sorte korthårede individer, men med genformel SsKk. I disses kønsceller optræder fire forskellige kombinationer af alleler med lige stor sandsynlighed. Ved fornyet krydsning er det tilfældigt hvilke kønsceller der mødes, og de 16 kombinationsmuligheder i tabellen nedenfor er derfor lige sandsynlige. Nogle af dem er dog identiske, hvorfor fx genotypen SsKk vil forekomme fire gange hyppigere end sskk.

 

Artikel billede

 

........................................................................................................................

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 4,0 (2 stemmer)
Siden er blevet set 1.157 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Skal Danmark have nye sikre atomkraftværker?
Effektiv reklame - klik her