Logo

coldcreme

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

 

: fed salve til hudpleje; apotekernes ungventum cetacei fremstilles af hvid voks, spermacet, vand, jordnød- og rosenolie.

 

(spermacet: hvalrav, fedtet, storkrystallinsk voksmasse fra kaskelothvalen (spermatcethvalen); anvendtes tidligere i kosmetikindustrien og til bl.a. vokslys. Tidligere troede man fejlagtigt at spermacet var hvalens sæd, deraf navnet.

 

 

Apotekeren fortæller: HVALRAV

Kaskelotten eller Pothvalen er en vældig basse, som kan blive helt op til 30 meter lang. - Det er en tandhval, og den lever i verdenshavenes tempererede zoner i flokke op til 100 stykker. Man kender den let på dens ejendommelige bygning, hovedet optager nemlig 1/3 af hele hvalens længde. I øverste del af hovedet ligger under et tykt fedtlag en vældig hulning, som ved en vandret væg deles i 2 kamre, som står i forbindelse med hinanden gennem kanaler. De indeholder en klar olielignende væske, som også findes i den gang, som går fra hoved til hale og i diverse dele af dyrets spæk og kød. I det indiske og stille ocean jager engelske og amerikanske hvalfangere kaskelotten, og derved får de fat på den tidligere omtalte olie, som i luften deler sig i to dele, et fast og halvgennemsigtigt og et flydende. Det faste giver efter presning og rensning drogen hval rav. En eneste hval kan give 3-6000 kg.

 

I den senere middelalder prøvede man at anvende hvalrav som lægemiddel. Man fandt den flydende omkring i klumper på vandet, formodentlig kommende fra en død hval, og man troede, det var hvalens sperma, hvorfor massen fik navnet Spermaceti. Senere troede man, det var hvalens hjerne, som åbnede sig og flød ud, indtil en fransk forsker Beaudrimont i det 17. århundrede opdagede dets virkelige oprindelse.

 

Hvalrav smelter allerede ved 45°C til en klar væske, og af kropsvarmen bliver det så blødt, at det lader sig gnide ind i huden. Man anvender derfor nu hvalrav som bestanddel i salver og hudcreme, hvor det foruden sin velgørende virkning på huden hjælper til at lave salven. Det har nemlig sine vanskeligheder at få vore almindelige salver til at optage olier og andre flydende hudpræparater. Salven vil gerne skilles ad, og olien og fedtet ligger hver for sig i krukken. Man er derfor henvist til i sådanne tilfælde at lave en kunstig salvesubstans, og dertil anvender man hvalrav og voks.

Hvis man smelter dem, blander de sig med olien, og tilsætter man siden vand og pisker blandingen, dannes en mælkelignende emulsion, hvor olien holder sig flydende i vandet i mikroskopiske små dråber. Når blandingen er afkølet, er hvalrav og voks stivnet i dråberne, og man har fået en fast masse bygget af disse små voksceller, som indeholder såvel vand som olie. Gennem kropsvarmen smelter de tynde vægge, og indholdet udøver sin velgørende virkning på huden. Vore damer skylder derfor kaskelotten stor tak, thi uden hvalrav kunne hverken de fleste skønhedscremer eller læbestifter fremstilles.

 

........................................................................................................................

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (1 stemmer)
Siden er blevet set 587 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Skal Danmark have nye sikre atomkraftværker?
Effektiv reklame - klik her