Logo

Christiansborg Slot

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Artikel billede

Det nuværende Christiansborg med det gamle ridebaneanlæg i forgrunden og t.v. Slotskirken og Thorvaldsens Museum.

 

Christiansborg Slot ligger på Slotsholmen i Kbh. hvor tidl. Absalons Borg og Københavns Slot lå. Det første Christiansborg opførtes 1733-45 af Hausser for Christian VI som et firfløjet rokokoanlæg med interiører af Eigtved, som også tegnede Marmorbroen og de to rokokopavilloner ved Frederiksholms Kanal. Christiansborg nedbrændte 1794, dog ikke ridebaneanlæggets bygninger. Det andet Christiansborg opførtes 1803-28 af C.F. Hansen for Frederik VI i nyklassicisme med en åben kolonnade mod ridebanen; det blev udsmykket af Thorvaldsen og Eckersberg bl.a.; slotskirken indviedes 1826. Slottet brændte 1884, dog ikke kirke og ridebaneanlæg. Det nuværende Christiansborg er opført 1907-28 under ledelse af Thorvald Jørgensen. Fra 1849 indrettedes i Christiansborg lokaler til Rigsdag, Højesteret m.m.; slottet rummer i dag bl.a. Folketinget og Højesteret samt repræsentationslokaler for regenten og ministrene. Teatret fra 1766 rummer nu Teatermuseet, se Hofteatret. 1978 åbnedes Dronningens Håndbibliotek og De Kongelige Stalde og Kareter for offentlig adgang.

 

Artikel billede

Det første Christiansborg med Marmorbroen i forgrunden var et storslået rokokoanlæg (stik af H. Quist 1754 efter tegning af J.J. Bruun).

 

Artikel billede

Det andet Christiansborg blev opført i monumental nyklassicisme; her ses facaden mod Slotsholmens Kanal med Slotskirken t.h. (litografi).

 

........................................................................................................................

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (1 stemmer)
Siden er blevet set 819 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvad hedder USA’s næste præsident?




Effektiv reklame - klik her