Logo

Cameroun

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Artikel billede

Landets beliggenhed og nabostater (1. Tchad; 2. Centralafrikanske Republik; 3. Congo; 4. Gabon; 5. Ækvatorialguinea), højeste bjerg (4070 m o.h.) og to største byer. Landet er 11 gange større end Danmark.

 

Came'roun: republik i V-Afrika. Størstedelen er bjergland, ligger i det tropiske klimabælte; nær kysten findes regnskov, længere inde i landet aftager nedbøren og vegetationen går over i savanne, der dækker 2/3 af Cameroun; ved Tchadsøen i nord findes busksteppe.

 

Cameroun: republik; selvstændig stat siden 1960. 475.442 km2. Hovedstad Yaounde, 650.000 indb.1984, største by Douala, 850.000 indb.

— Befolkning: 4,0 mio 1960; 5,8 mio 1970; 9,8 mio 1985 (skønnet), hovedparten bantufolk og sudanfolk.

— Religion: 40% kristendom, 39% stammereligioner, 21 % islam.

— Sprog: engelsk (officielt) og fransk.

— Vigtigste eksportvarer (i pct. af samlede eksport 1984): kaffe 21,3; olie 21,6; kakao 22,8; aluminium 8,0. Vigtigste handelspartnere Frankrig og øvrige EU samt USA.

BNP pr. indb. $ 800 (DK $ 11.490).

— Møntfod: CFA-franc a 100 centimes.

 

— ØKONOMI OG ERHVERV. Størstedelen af befolkningen er beskæftiget i landbruget, som gør landet selvforsynende med fødevarer. Voksende produktion af bomuld. På savannen er kvægavl vigtigste erhverv. Stigende udnyttelse af olie og bauxit. Industrien er beskeden; Camerouns største industrianlæg er en aluminiumsfabrik nær kysten (en del af råstofferne importeres fra Guinea). Transportnettet er under udbygning.

 

— HISTORIE OG POLITIK. (Historie før 1960, se Afrika, historie.)Fransk Cameroun blev 1960 selvstændigt og hertil føjedes 1961 efter folkeafstemning den sydlige del af British Cameroun. Cameroun var 1961-72 forbundsstat men styret blev herefter centraliseret; den fransk politiske og økonomiske indflydelse i landet er stadig stærk. Efter Paul Biya blev præsident 1982 ophævedes pressecensuren, men Cameroun er fortsat en etpartistat.

 

........................................................................................................................

 

 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (1 stemmer)
Siden er blevet set 876 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Mobiltelefoner i folkeskolen, skal det forbydes?


Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her