: oprindelig kaldt re-bop eller be-bop; jazzstil, udviklet i begyndelsen af 1940rne; gennembrud 1945 med Charlie Parker og Dizzy Gillespie. Udføres i reglen af små orkestre, med hovedvægten lagt på solistisk improvisation, karakteriseret ved usymmetrisk frasering, stærkt bevægede melodilinjer og fri udnyttelse af sammensatte akkorder; toneklangen er sædvanligvis næsten uden vibrato. Stilen kulminerede 1945-49, men fik en renæssance med neo-bop fra ca. 1955.
.............................................................................................................