Logo

bomuld - Gossypium

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Artikel billede

Bomuldsplanten bærer på samme tid blomster, umodne frøkapsler og modne frø.

 

: slægt af små buske eller høje urter af katostfamilien; verdens vigtigste tekstilplanter. Bladene er lappede, blomsterne katostlignende og frugtkapslerne på størrelse med valnødder. Frem af kapslerne bryder lange bomuldshår (bomuld) og korte filthår; de lange finder udstrakt anvendelse i teknikken, især til tekstiler. Dyrkningen er kun mulig i troperne og subtroperne; i vækstperioden kræves regn og i modningstiden stærk varme og tørke. I Indien går dyrkningen tilbage til ca. 1000 fødtKr. Gossypium barbadense har to kulturformer med lange, fine, værdifulde hår: sea-island bomuld i Vestindien, Georgia og Florida, og ægyptisk bomuld (makobomuld) i Ægypten, Centralasien og det sydvestlige USA. Gossypium herbaceum, der har hvide til gulbrune, ret korte hår, dyrkes i S-Europa, Lilleasien, Arabien, Indien og andre asiatiske områder.

 

Gossypium hirsutum har hvide, glinsende, ret korte hår og dyrkes i USA som uplandbomuld, i Mexico og Indien som dharwar-bomuld, i Ægypten som hindubomuld samt i Afrika, Kina og Sovjetunionen. 314 år efter udsåningen følger plukningen af frøene, dels med maskiner, dels ved håndkraft; en plukker overkommer ca. 50 kg pr. dag, og der høstes 60-300 kg pr. ha. De indhøstede frø tørres på stedet og renses i blæsemaskine, hvorpå hårene fjernes pr. maskine. Den rå bomuldsmasse består af ca. 95% cellulose; resten er fedt, harpiks, lidt farvestof og protein.

Af frøene fremstilles bomuldsfrøolie, der renses og bliver gul, fed og lugtløs, med højt E-vitamin-indhold; den anvendes som spiseolie (margarine), medicinsk og til sæbefremstilling. Presseresten bruges til et proteinrigt kraftfoder, bomuldsfrøkager.

Bomuldshårene presses til store baller a ca. 120 kg. Hvide, rensede, affedtede frø hår bruges til sygevat, ikkeaffedtede hår til vandskyende vat. Bomuldshårene er fra 50 (god kvalitet) til 10 mm lange (dårlig kvalitet) og fra 12 til 50 tusindedele mm tykke; de består af næsten ren cellulose.

Behandling med natronlud (mercerisering) øger trådenes fasthed og elasticitet samt deres modtagelighed for farve; men samtidig forkortes hårene med 15-25 %. Afgørende for salgsværdien er tavelængde, finhed, farve, glans og brudstyrke; bedste styrke er 39-42 kg pr. mm². Hovedparten forarbejdes i spinderier og væverier til garn og væves til stof.

Artikel billede

frugtbærende gren med en endnu lukket og en åben frøkapsel.

Artikel billede

3: blomst setfra oven. 4: kapsel med frøuld. 5: frø med frøhår. 6: bomuldsfibre (frøhår) i tværsnit.

Artikel billede

blomstrende bomuld; Sicilien.

Artikel billede

bomuld kort før høsten.

Artikel billede

bomulden høstes enten ved håndkraft eller

Artikel billede

med maskiner.

Artikel billede

høsten aflæsses.

.............................................................................................................

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (1 stemmer)
Siden er blevet set 929 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Skal Danmark have nye sikre atomkraftværker?
Effektiv reklame - klik her