Maleri fra 4. årh. i håndskriftudgave af Vergils »Æneide«.
: udsmykning af bøger med malede initialer, ornamenter eller figurfremstillinger udført med akvarel, gouache eller guld. Begyndte i senantikken, da papyrusrullen blev erstattet af pergamentkodeksen. Tjente i V-Europa fortrinsvis til dekorering af bibelske og liturgiske håndskrifter og blev især udført i klostrene; det irske 7. årh.s bogmaleri blev af betydning på fastlandet. Nogle af de vigtigste skoler var klostrene i Reichenau, Skt. Gallen, Aachen, Reims, Tours og Paris. Indtil det 15. årh. har flere berømte kunstnere beskæftiget sig med bogmaleriet, som mistede sin betydning efter bogtrykkunstens opfindelse.
Kroning af en frankisk fyrste, måske Karl den Skaldede, i sakramentebog fra Skt. Denis, 869-70.
De hellige tre konger hylder Jesusbarnet, i evangeliebog fra Echternach, 11. årh. (se bindet under: bogbind).
Japansk bogmaleri fra 12. årh. i »Genjis fortælling«, en roman fra 11. årh. af Murasaki Shikibu.
Maleri i 13. årh.; version af det lange digt »Roman de la Rose«.
Forestillet prospekt fra Venezia i bog fra den tid, da Marco Polo forlod byen (1271) for at tage ud på sin store rejse i Asien.
Profeten Jeremias, afbildet i Rashid ad-Dins »verdens Historie«, 1306; den arabiske kunstner viser stærk østasiatisk indflydelse.
Den illuminerede første side af »Jyske Lov«, fremstillet i Skovkloster (det senere Herlufsholm) 1497. Det kgl. Bibl.
.............................................................................................................