(hollandsk): bonde; international betegnelse for de nederlandske bønder, som fra 1652 koloniserede S-Afrika; selv kaldte de sig afrikaander. Driftige, dygtige og tapre; men betragtede de indfødte som dyr, der skulle udryddes eller dresseres med pisken. Deres strenge, patriarkalske kristendom (nederlandsk-reformert) betragtede det
som vanhelligelse, at de sorte fik del i troen; boerne brændte den første missionsstation, oprettet 1799, og forsøgte at myrde dens leder, nederlænderen J. Th. v. d. Kemp (1747-1811). Briterne annekterede Kaplandet under Napoleonskrigene, og deres indgreb til fordel for de indfødte bevirkede, at de fleste boere udvandrede til Oranje, Transvaal og Natal (»det store trek« 1834). Deres brutalitet blev her kraftigt gengældt af kafferne, som først blev kuet, da briterne greb ind i Zulukrigen 1879. Allerede 1880 kom det til krig mellem boere og briter; forholdet havde altid været spændt, dels fordi kafferurolighederne forplantede sig til de britiske områder, dels fordi Storbritannien ønskede at forene sine besiddelser fra Cairo til Kap, før Portugal fik skåret Afrika over på den anden led. Boerne sejrede ved Majuba Hill 1881, og Gladstone, der personlig var antiimperialist, anerkendte deres selvstændighed. Guldfundet i Witwatersrand 1886 trak på få år over 100.000 indvandrere til, navnlig briter, som skabte stor velstand; boerne selv fastholdt deres 200-årige bondelivsform og så med afsky på uitlanders (udlændinge), som var bymennesker, industridrivende og forretningsfolk; uitlanders blev pålagt svære skatter, men fik ikke borgerret.
.............................................................................................................