: enkel regel for planeternes middelafstande fra Solen, idet afstandene for Merkur, Neptun og Pluto dog må siges at bryde reglen. Ifølge reglen udtrykkes en planets middelafstand ved 0,4 + 0,3 X 2n, hvor eksponenten n er et helt tal fra nul og opefter og Jordens afstand fra Solen er sat til 1. Fra og med den næstinderste planet Venus fås da følgende talværdier, idet de faktiske værdier står i parentes: Venus 0,7 (0,72), Jorden 1,0 (1,00), Mars 1,6 (1,52), de fire største asteroider 2,8 (2,77,2,77, 2,36 og 2,67), Jupiter 5,2 (5,20), Saturn 10,0 (9,54), Uranus 19,6 (19,20), Neptun 38,8 (30,06), Pluto 77,2 (39,44). Sættes n til ¸~ (ekstremværdien »minus uendelighed«), giver formlen 0,4 + 0 = 0,4, og denne værdi kan anvendes for Merkur, hvis faktiske middelafstand er 0,39. Opkaldt efter tyskeren J. E. Bode (1747-1826), men fremsattes først af hans landsmand J. D. Titius (1729-96).
.............................................................................................................