Kvast af en kvalkved, også kaldt ulvsrøn
: plantedel; udviklingsmæssigt en omdannet stængelspids, som omfatter bladkranse eller -kredse, der tjener den kønnede formering. En fuldstændig blomst består af 5 bladkredse: bæger-, kron-, 1. støv-, 2. støv- og frugtbladkreds. Støv- og frugtblade er dog sjældent bladformede. Blomster, der mangler bæger og krone, tilsammen kaldt bloster, fx hos hassel, kaldes nøgne, og blomster, hos hvilke kransene af kron- og bægerblade er mangedoblede, kaldes fyldte. Såvel bæger- som kronblade kan være frie eller sammenvoksede, og blomsten er enten regelmæssig eller uregelmæssig. Almindelige kroneformer er: rør-, klokke-, tragt-, tallerken- og hjulform. Blomsten er tvekønnet, hvis den indeholder både støvdragere (støvblade) og frugtanlæg (støvvej). Enkønnede blomster er hanlige, når de kun har støvblade, hunlige, når 3 de kun har støvvej.
Som sambo (enbo) betegnes en plante, der har både han- og hunblomster. Som særbo (tvebo) betegnes en plante, der kun har én slags blomster: han- eller hun-blomster. Som golde betegnes blomster, der hverken har støv- eller frugtblade. Blomsterplanternes befrugtning foregår ved, at støv korn føres fra støvdragere til frugtanlæg, såkaldt bestøvning. Spidsen af stænglen, hvorpå bladkransene sidder, kaldes blomsterbunden og kan være forskelligt udformet. Er blomsterbunden lille og lav, udspringer bloster og støvdragere ved grunden af frugtknuden, og blomsten kaldes da undersædig; er blomsterbunden udvidet til en flad skål eller en krukke, på hvis rand bloster og støvdragere er fæstnet, kaldes blomsten omkringsædig; er blomsterbunden helt sammenvokset med frugtknude og støvdragere, med blosteret siddende over frugtknuden, kaldes blomsten oversædig. De fleste planter frembringer mere end en blomst i en vækstperiode; blomsterne sidder da ordnet i blomsterstande.
Almindeligt forekommende blomsterstande er aks: med forlænget hovedakse og ustilkede blomster, fx hvede; klase: med forlænget hovedakse og stilkede blomster, fx hyrdetaske; kolbe: med tyk, kødet hovedakse og talrige ustilkede blomster, fx majs; rakle: ligner klase, men falder af som en helhed og er enkønnet, fx hassel; skærm: med kort hovedakse og stilkede blomster, fx primula; dobbeltskærm, hvor hver stilk bærer en lille skærm, fx gulerod; kurv: med små ustilkede blomster, der sidder på en udvidet stængel, fx okseøje, og kvast, hvor den midterste blomst springer først ud og alle blomster er stilkede. Ofte træffes mellemformer og sammensatte blomsterstande. Blomstring er planters anlæggelse og udfoldelse af skud, hvis vækst er begrænset og som har bæger-, kron- og frugtblade. Afgørende for blomstringstiden er daglængden.
Kortdagsplanter blomstrer, når daglængden er under en vis maksimumsværdi, ofte 12 timer; hertil hører viol, dyrkede krysantemer, julestjerne, ris m.fl. Langdagsplanter kræver en belysningstid, der overstiger et vist minimum, varierende efter arterne, men oftest over 12 timer; hertil hører byg, havre, haveært, roer, gul sennep m.fl. Daglængdeneutrale arter kan blomstre lige hurtigt ved lange og korte dage, fx tomat, enårigt rapgræs, fuglegræs m.fl. Også temperaturen har betydning for blomstringen, der kan ske tidligere end normalt, når der er mangel på vand og salte, især nitrater.
Snit gennem en blomst.
Kvast af en kvalkved, også kaldt ulvsrøn. De indre blomster er tvekønnede og frugtbare; de ydre er golde.
Øverst: Kronens placering i forhold til frugtknuden.
A: undersædig, B: omkringsædig, C: oversædig.
Nederst: Blomsterdiagrammer af en regelmæssig blomst (A) og en uregelmæssig (B).
Regelmæssig fribladet blomst fra perikumfamilien.
Uregelmæssig fribladet blomst fra ærteblomst.
Regelmæssig helkronet blomst fra klokkeblomst.
Uregelmæssig helkronet blomst hos løvemund.
blomst fra sildig hunderose (Rosa canina);
blomsterne hos slangerod (Aristolochia clematitis) har enkelt bloster, dvs. at man ikke kan skelne mellem et bæger og en krone i blomsten. Der er kun et sæt blosterblade.
1) Støvfanget på en lilje; omkranset af seks støvknapper, båret af spinkle støvtråde.
Det indre af en tulipan med støvknapperne dækkede af pollen og med trelappet støvfang.
Blomsterstande af vidjepil (Salix caprea) med nøgne blomster.
Skematisk tegning og eksempel på en klase: blomsterstand fra blåregn (Wisteria sinensis).
Skematisk tegning og eksempel på aks: blomsterstand fra betonie (Stachys officinalis).
Skærm fra vild gulerod (Daucus carota) ~ skematisk tegning A.
7) Halvskærm fra en rødtjørn (Cratægus) ~ skematisk tegning C.
8) Kurv med små enkeltblomster fra hvid okseøje (Chrysanthemum leucanthemum) ~ skema B.
9) Pyramideformet top fra pampasgræs (Cortaderia selloana) ~ skema E.
De skematiske tegninger herunder viser de mest almindelige typer på blomsterstande:
A. Sammensat skærm, B. kurv, C. halvskærm, D. svikkel, E. pyramideformet top.
En hvid blomstertop af eng-forglemmigej (Myosotis scorpioides).
.............................................................................................................