Logo

Blichermuseet

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Artikel billede

: Blichersamling, tilhørende Herning Museum; deponeret på herregården Herningsholm 1980. Viborgvej 72, 7400 Herning

 

Herningsholm var gennem to århundreder midtpunktet for egnen omkring Herning. Det overvældende store godsimperium bestod af landsbyerne og hederne i et meget stort område. I nyere tid måtte godsets jorder give plads for den voksende Herning by. I 1970erne blev den resterende hovedbygning fra 1579 med det betydelige voldanlæg smukt restaureret og indrettet til museum for hedens digter Steen Steensen Blicher. Museet rummer desuden en væsentlig malerisamling med motiver fra den jyske hede.

Herregården Herningsholm blev anlagt i 1579 af den holstenske ritmester Josua van Qualen. Sammen med sin hustru Magdalene Munk fra Tviskloster mageskiftede han adskillige besiddelser med Frederik 2., hvorved de fik samlet en større godsmængde omkring Herningsholm. Renæssanceanlægget bestod af hovedbygning i to etager med sidefløje og en trelænget ladegård. På de tre sider var anlægget omgivet af vandfyldte grave og befæstede volde med fremskudte bastioner. Hovedbygningen havde stejle gavle og indgangen gik gennem et sekskantet trappetårn. Vinduerne var med kurvehanksbuer. Mellem hovedbygningen og ladegården var der to karpedamme.

Omkring 1750 ombyggedes hovedfløjen til dens nuværende udseende. Trappetårnet blev fjernet, og facaden blev ændret med den nuværende frontespice, nye vinduer, afvalmede gavle, indvendig trappe og vægmalerier. En del af voldanlægget og voldgravene blev sløjfet og ladegården udvidet. Der blev samtidig anlagt en fransk have, hvoraf resterne af en lindeallé endnu eksisterer som et levn.

Fæstegodset blev frasolgt omkring 1790 og gennem 1800-tallet havde det tidligere så mægtige gods et meget stort antal skiftende ejere. I begyndelsen af 1900-tallet begyndte byen Herning at brede sig på de tidligere godsmarker, og i 1915-16 blev godset endelig nedlagt. En slagter Rostgaard indrettede destruktionsanlæg i bygningerne, men i 1930erne benyttedes hovedbygningen til sommerrestaurant.

I 1940 indrettedes kaserne til CBU på den gamle ladegårdstomt. I 1970erne blev dele af grunden tæt bebygget med etageejendomme, men selve hovedbygningen, som den eneste bevarede, blev restaureret, overvejende for fondsmidler. Efter grundige arkæologiske udgravninger blev dele af det gamle anlæg med volde og grave genetableret. De smukke vægmalerier på første sal er kopier efter den franske maler Nicolas Lancrets billedserie "De fire Livsaldre". Vægmalerierne er udført af en ukendt maler.

I 1980, efter endt restaurering, åbnedes Blichermuseet på Herningsholm, hvor Herning Museum havde udstillet sin betydelige samling vedrørende hedens digter Steen Steensen Blicher. Samlingerne omfatter originalmanuskripter, førsteudgaver, Blicherillustrationer og personlige genstande. Endvidere vises betydelige malerier fra den jyske hede. Der er malerier af Hans Smidth, Janus la Cour, Milton Jensen, Alfred Märtens, Valdemar Neiiendam, Kresten Bjerre og Hans Agersnap.

Sources: Axel Steensberg: Herremændene på Herningsholm. 1975.
Axel Steensberg: Herningsholm og hosebinderne. 1982.
Hans Rostholm og Ulla Thyrring: Blichermuseet på Herningsholm. I Fortællinger og billeder fra Herning Museum. 1993 s.73-79

.............................................................................................................

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (1 stemmer)
Siden er blevet set 635 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Når du skal lave mad, hvad bruger du så?
Effektiv reklame - klik her