en tidlig Cadillac (1906). Cheddar Motor Museum.
: selvbevægeligt køretøj, der drives mekanisk uden brug af skinner. Den første brugbare, en dampvogn, byggedes 1771 af den franske ingeniør Cugnot. Efter vognfjederens opfindelse byggedes i Storbritannien 1801-31 de første dampvogne, der blev sat i regelmæssig drift; i Frankrig fortsattes eksperimenterne. Udviklingen tog fart med opfindelsen af forbrændingsmotoren. Gottlieb Daimler byggede 1885 den første benzinmotor efter firtaktsprincippet, opfundet 1876 af N. Otto. 1885 byggede Benz den første trehjulede bil med elektrisk tænding og differentiale og 1886 Daimler den første firhjulede bil. Goodyear opfandt vulkaniseringen 1840 og Dunlop 1888 luftgummiringen, som 1895 anvendtes af Michelin. Omkring 1895 opfandt Maybach den moderne karburator; 1896 byggede Ford sin første bil. I Danmark byggedes de første biler af Hammel i København 1887 og senere af Brems i Viborg. Den bærende konstruktion er i nogle tilfælde opbygget som en chassisramme med påmonteret karrosseri, i de fleste standardvogne dog som et selvbærende karrosseri. Chassis'et er normalt udformet som en vridningsstiv ramme, opbygget af længde- og tværdragere. Det selvbærende karrosseri har en lignende ramme, men med selve karrosseriet som bærende del. Materialet er oftest stålplader i tykkelser fra 0,5 til 1,5 mm; pladerne samles ved punktsvejsninger. Dyrere sportsvognes og racervognes bærende konstruktioner udformes som en gitterkonstruktion af tynde rør. Enkelte biler har karrosseri af kunststof (glasfiber, polyester), som giver mange fordele, men ikke egner sig for masseproduktion.
Bilens hjulophæng og fjedersystem er udformet som bladfjedre, skruefjedre eller torsionsfjedre i forbindelse med svingarme af forskellig art. Både i person- og lastvogne anvendes luftaffjedring i stigende omfang; fordelene herved er konstante fjederegenskaber og den konstante frihøjde (Citroën's hydropneumatiske system). Mellem bærende konstruktion og hjulophæng anvendes gummibøsninger. De fleste personbiler har uafhængig forhjulsaffjedring og stiv bagaksel; en del biler har uafhængig affjedring på alle fire hjul, fx alle vogne med hækmotor; baghjulsophænget er da udformet som langsvingarme, tværsvingarme eller pendulaksler (Mercedes-Benz). Affjedringsbevægelserne dæmpes af stempel- eller teleskopstøddæmpere. Ofte er forhjulsophænget forsynet med en krængningsstabilisator. Bilhjulene løber på kugle- eller rullelejer; hjulene består oftest af presset stålplade, ved dyrere sportsvogne ofte af en fælg og et nav, forbundet med ståleger. Dækkene er nu normalt slangeløse, hvorved der opnås hurtigere montering og en vis »selvtættende« evne.
Direkte på hjulakslerne er bremsetromler eller bremseskiver monteret; tromlebremser er stadig almindeligst, men skivebremserne vinder frem, da de er i stand til at modstå større påvirkninger. Bremserne aktiveres ved en bremsepedal gennem et system, der kan være udformet som et mekanisk, hydraulisk, trykluft- eller vakuumsystem. De fleste personbiler er forsynet med et eller to hydrauliske bremsesystemer, eventuelt med vakuumforstærker; tunge lastvogne er forsynet med trykluftsbremsesystem. Håndbremsen påvirker bremsebakkerne i baghjulene mekanisk.
Motoren er en flercylindret to- eller fir-takts motor. De fleste personbiler anvender en fir-takts topventilet benzinmotor med 2, 4, 6 eller 8 cylindre, enkelte dog to- eller tre-cylindrede to-takts benzinmotorer. Sværere biler og enkelte personvogne anvender fir-takts dieselmotorer og ganske enkelte biler har kun to-takts dieselmotor. Andre motortyper som wankel motoren og forbrændingsturbinen er under udvikling.
Motorkraften overføres til bilens drivende hjul gennem transmissionen, der består af kobling, gearkasse, kardanaksel, differentiale og drivaksler. Koblingen udløses gennem en pedal, og gearene skiftes med en gearstang anbragt i gulv, ved rat eller i instrumentbord. Gearkassen har 3 eller 4 udvekslingstrin, hos sværere lastvogne med reduktionsgear helt op til 8-10 trin. En del biler er forsynet med automatisk transmission, bestående enten af en væske kobling og en automatisk gearkasse eller af en hydraulisk momentomformer.
Et egentlig trinløst gear er udviklet af de nederlandske van Doorn-fabrikker (DAF). I baghjulstrukne biler med frontmotor er motor og gearkasse oftest sammenbygget, og kraften overføres gennem en kardanaksel, anbragt under bilens bund til baghjulene. I baghjulstrukne biler med hækmotor er motor, gearkasse og differentiale sammenbygget, og kraften føres til hjulene gennem pendulaksler, forsynet med kardanled. I forhjulstrukne biler er motor, gearkasse og differentiale sammenbygget og monteret foran. Kraften føres til hjulene gennem aksler, der ofte ved forhjulslejerne er forsynet med dobbelte kardanled; derved opnås, at forhjulene både kan styre og trække.
Firhjulstrukne biler har oftest frontmotor, hvorfra kraften føres til både for- og baghjul.
Bilen styres ved drejning af forhjulene, som bevæges ved hjælp af styretøjet, der består af et styrehus med en udvekslingsmekanisme (snekke rulle eller tandstang). Fra styrehuset overføres bevægelserne til forhjulene gennem forbindelsesstænger og svingarme, forbundet med kugleled; gennem rattet dirigerer føreren forhjulenes styreudslag.
For at fungere kræver bilen et elektrisk system, der bl.a. leverer strøm til tændingssystemet og lygterne. Det elektriske system består i hovedsagen af en dynamo, et batteri, forskellige relæer og diverse strømforbrugere. Dynamoen holder batteriet opladet; dette sikrer, at det elektriske system kan fungere, også når motoren er stoppet. Strømforbrugere er bl.a. tændingssystemet i benzindrevne biler; det leverer spænding til motorens tændrør; andre strømforbrugere er lygter og startmotor.
Instrumenter fortæller føreren om bl.a. hastighed, kølevandets temperatur, benzinstand i tanken, olietryk m.m.
I 1890erne indtog Frankrig en førerstilling på bilområdet: Panhard-Levassor 1898. Paris, Musée National des Techniques.
De Dion Boutons berømte »vis-à-vis«, fremstillet 1899-1901. Longoni-samlingen.
Her den første Fiat (1899), et imponerende køretøj med tocylindret motor bagi.
en bil med »vindmotor«, konstrueret af R. Valturio. Torino, Bilmuseet
anden udgave af verdens første bil, en trehjulet militær damptraktor, »fardier«, fra
1770, konstrueret af Nicholas-Joseph Cugnot. Paris, Conservatoire des Arts et Metiers.
en datidig tegning af Sir Goldsworthy Gurneys dampdiligence, som kørte i 1830rnes England.
en dampdiligence fra 1854, konstrueret af V. Bordino. Torino, Bilmuseet.
Karl Benz' tricykel-bil fra 1885. München, Deutsches Museum.
en let bilmodel med eksplosionsmotor, fremstillet af A. Peugeot 1894. Torino, Bilmuseet.
Lancias Alfamodel fra 1908;
en Stanley dampvogn fra 1911
en Renault AX fra 1913
Isotta Fraschini torpedomodel fra 1920, den første ottecylindrede italienske bil i serieproduktion.
Italiensk Bugatti sportsvogn "type 23" fra 1920, tillige fremstillet på licens i Tyskland og Storbritannien.
Alfa Romeo RL Sport, torpedomodel fra. 1923.
Fiat 508, en pæn brugsvogn fra 1932.
Pontiac 8, en sportscabriolet fra 1933.
Rolls Royce »Phantom», en fornem torpedomodel fra 1933.
Citroen 11 GV 1934 med forhjulstræk, torsionsfjedring og selvbærende karrosseri, en avanceret og succesrig seriebygget bil.
Mercedes Benz 540 K fra 1939.
Lancia-modellen »Aprilla« fra 1937 introducerer luksusberlinaen med karrosseri designet af specialister, i dette tilfælde af Pininfarina.
Alfa Romeo »Giuliette« (1955-65) repræsenterer den seriefremstillede bil med sportsvognsegenskaber.
Folkevognen blev en eksempelløs succes og fremstillet i mange millioner eksemplarer.
Fiat 500, også kaldt »topolino«, dvs. Mikkel Mus, en familiebil i reduceret format og til reduceret pris; fremkom 1936.
Renault 4 CV fra 1946, atter en lille familiebil med baghjulstræk.
De ikke-seriefremstillede sportsvogne, der var inspireret af "Torpedo Spider«, blev en karakteristisk del af de engelske bilfabrikkers produktion. MG "Midget« 1936.
Citroen DS 19 fra 1955 med aerodynamisk karrosseri, hydropneumatisk affjedring og servostyring; et resultat af en avanceret teknologis anvendelse i bilproduktionens tjeneste.
Seriefremstilling af enkeltdele gør det muligt at montere bilerne på samlebånd, således at hele produktionskæden automatiseres.
Samlebåndsfremstilling af Ford T 1915.
Fremstilling af en støbeform til en dørfylding på basis af en træmodel, ved hjælp af fræsemaskiner.
Lakering og efterpudsning på samlebånd (Alfa Romeo).
Montering af motorer på små bemandede »arbejdsøer« (Volvo).
Samlebåndsmontering af de mekaniske dele på karrosseriet (Fiat).
Kontrol af affjedringen m.m. (Fiat).
Endelig kontrol og afprøvning af de færdige biler på testring (Alfa Romeo).
Et røntgenbillede af en moderne bil af traditionel opbygning med motoren foran og træk på baghjulene.
Et moderne selvbærende stålkarrosseri, udviklet med henblik på den størst mulige sikkerhed for passagererne (A).
Ved et sammenstød bøjer motorhjelmen sig opad (B) uden at blive trykket ind i kabinen.
Resten af karrosseriet (C) er derimod opbygget af kraftige profilerede stolper, der kan modstå en væltning.
Ratstamme og styrehus (D) befinder sig bag den deformerbare zone, hvorved man nedsætter faren for, at føreren får rattet trykket imod sig ved en frontalkollision.
Almindelige karrosserityper:
1) 4-dørs sedan. 2) stationcar. 3) spider. 4) cabriolet. 5) coupé. 6) jeep
Adskilt bilmotor
Cylinderarrangementer:
modstående, såkaldt boxermotor (2),
liggende rækkemotor (3),
V-motor (4),
rækkemotor (5).
Motorplaceringer:
frontmontering foran forakselen (6),
hækmotor bag bagakselen (7),
hækmotor foran bagakselen (8).
Skematisk fremstilling af brændstofsystemets opbygning i en benzinmotor.
Snit gennem en dobbeltkarburator med sammenkoblede gasspjæld.
To kølesystemer (herunder):
luftkøling med blæser
et forseglet vandkølesystem.
Kraftoverføringssystemet
princippet i den hydraulisk betjente tørre enkeltpladekobling (A).
(B) viser koblingens funktion, (1) indkoblet, (2) udkoblet.
Styretøjet
Den mekaniske tandhjulsgearkasse
og den hydrauliske automatgearkasse med skovlhjulskonverter
Differentialets opbygning og funktion under sving.
Skitse af et batteritændingssystem. T.h. tændrøret: 1) isolator, 2) stålrør, 3) midterelektrode, 4) sideelektrode.
Et skematisk ledningsnet
Tændspolen. Man ser primærviklingen og den sekundære vikling, hvor højspændingen (10.000-15.000 V) dannes til brug i tændrørene.
Her er strømfordeleren, delvis gennemskåret.
Princip skitse af smøresystemet i en firecylindret benzinmotor.
1) Påfyldningsdæksel, 2) målepind, 3) kontakt for olietrykslampe, 4) trykregulator,
5) centrifugalfilter, 6) oliepumpe, 7) bundkar, 8) oliefilter med udskiftelig patron.
Her et bremsesystem med vakuumforstærkning.
en skivebremse (1) og en tromlebremse (2). På skivebremsen presses to bremseklodser sammen om skiven, der er forbundet med hjulet. I tromlebremsen presses de to bremsesko udad mod en bremsetromle, der sættes uden på skoene og forbindes med hjulet.
Her et uafhængigt baghjulsophæng efter MCPherson-systemet.
Baghjulsaffjedring med uafhængigt ophængte hjul i triangelsvingarme.
Her en friktionsstøddæmper med ring fjeder (»Kronprinz«)
en indirekte hydraulisk støddæmper.
Teleskopstøddæmperen i neutral, sammenpresset og udtrukket stilling.
Forslag til en minibil, beregnet til bytrafik. Batteridrevet Fiat-model.
Italiensk Lawil-minibil med konventionel tocylindret motor på 246 cm3,
Motorrummet i en Fiat 500, som har fået EL-motor.
en detalje fra førerpladsen, hvor kun to pedaler er nødvendige: bremse og speeder.
en prototype fra General Motors, forsynet med en ELmotor, der er sammenkoblet med en benzinmotor på kun 196 cm3.
.............................................................................................................