; artsrig, højt udviklet gruppe af insektordenen de årevingede, med stærkt udviklet yngelpleje. Honningbier og humlebier er samfundsdannende, mens de fleste andre bier er enlige (maskebier, jordbier, grave bier, bladskærerbier og tømrerbier) eller snyltende (hvepsebier og snyltehumler). Bierne har hindeagtige, skælløse forog bagvinger og sammenvoksede forkropsringe; hos de fleste er bagbenenes lår og skinneben behårede og anvendes til indsamling af blomsterstøv; honningen opslikkes med de bageste mundlemmer, mens de forreste, kindbakkerne, er bidende. Hunnerne af visse grupper har i bagenden en giftbrod.
Man skelner mellem enlige bier, samfundsdannende bier og snyltehumler. 1 og 2 er eksempler på enlige bier, hvis hunner selv sørger for deres eget bo.
1. Bladskærerbien (Megachile centuncularis) skærer stykker ud af blade, ruller stykkerne sammen og beklæder boets indvendige side med dem;
2. Vejbien (Halictus quadricinctus) bygger sin rede i jorden.
3-5. Samfundsdannende bier bygger store boer, i hvilke der til stadighed opfostres bilarver;
3. Agerhumle (Bombus agrorum): rede, dronning og arbejder;
4. Jordhumle (Bombus terrestris): dronning, arbejder og drone;
5. Stenhumle (Bombus lapidarius): dronning og drone;
6-7. Snyltehumlerne lever som redesnyltere.
6. Psithyrus rupestris;
7. Corlioxys elongata.
Bien er det eneste insekt, der holdes som husdyr. Her vises en bitavle, et vigtigt element i avlen af honningbier (se disse).
.............................................................................................................