Bhu'tan: centralasiatisk stat i Himalaya mellem 89° og 92° østlig længde og 25½° og 28° nordlig bredde. Grænser mod Ø, S og V til Indien, mod N til Sovjetunionen; nordgrænse n følger stort set randen af Tibetanske Plateau med bl.a. Kulhakangri (7541 m) og talrige andre tinder. Fra disse falder terrænet mod Duars-sletten langs grænsen til Indien. Syv dybe floddale med rivende floder gennemskærer den centrale del; de fleste af floderne løber sammen i Brahmaputra. Klimaet er i de sydlige områder tropisk, og slettelandet er dækket af tropisk jungle og græssavanne. I bjergene, der har evig sne, er klimaet barsk og blæsende. 75 % af befolkningen er bhutanesere, efterkommere af tibetanske indvandrere; sproget er beslægtet med tibetansk. Selvom Bhutan er et monarki, er landets virkelige herskere stadig de tibetanske præster lama'erne; de befæstede klostre rundt om i landet er administrations- og kulturcentre. Udover hovedstaden findes ingen større byer, og hovedparten af befolkningen lever i små dal- eller bjerglandsbyer, hvor de dyrker korn, ris, appelsiner, te og jute. I bjergene holdes yakokser og ponyer; bjergbønderne er kendt for deres smukke husflidsarbejder. Forekomster af kul, grafit og gips er endnu ikke udnyttet i større målestok, hvilket også gælder vandkraften.
Bhutan - DRUK-YUL
Stats form: Konstitutionelt kongerige
Areal: 47.000 km2
Indbyggertal: 1,3 mill.
Befolkningstæthed: 28 pr. Km2
Hovedstad: Thimpu (ca. 21.000 indb.)
Sprog: Dzongkha
Religion: Buddhisme
Mønt: 1 ngultrum = 100 chetrum
Bhutans økonomi hviler på landbruget, her bondehuse i Paro-dalen;
regeringens sæde i Thimbu, landets sommerhovedstad.
terrassedyrkning i nærheden af Punakha.
Historie. Bhutans tidligste historie er kun lidt kendt. Som følge af konflikter med det britiske regime i Indien kom landet 1865 i afhængighedsforhold til Storbritannien. 1907 monarki; briterne lovede ikke at blande sig i landets indre anliggender, men kun varetage udenrigspolitikken. Disse forpligtelser overtog Indien 1949 og yder bl.a. årlig støtte til Bhutan, der fungerer som stødpudestat for Indien. Nationalforsamlingen tæller 150 medlemmer, hvoraf 110 er valgt af landsbyernes ældste; 10 pladser er reserveret lama'erne, og de resterende 30 er forbeholdt embedsstanden og ministrene. Medlem af FN 1971.
.............................................................................................................