Vesttyske lærerinder demonstrerer mod berufsverbot i Menneskerettigheds-kommissionens hjemsted Strasbourg.
[be'ru.fsfærbo.t] (tysk): »erhvervsforbud«; siden 1972 internationalt udtryk for det forhold, at personer, der antages at ville undergrave eller omstyrte et lands forfatning, ikke må beklæde visse offentlige stillinger. Ordet bruges mest med fordømmende betydning om et ansættelsesforbud, der går videre, end rimelige hensyn til statens sikkerhed kræver. Et vist berufsverbot i neutral betydning håndhæves i alle stater, eftersom historien rummer eksempler nok på omvæltninger, forberedt gennem infiltration af de væbnede styrker, politiet, administrationen, nyhedsmedierne, undervisningsvæsenet eller andre nøglesektorer. Under enevælde, étpartisystem og andet autoritært styre er omfattende berufsverbot en selvfølge. I Danmark var et eksempel (1885) Estrups »mundkurvscirkulære«, der påbød afskedigelse af skolelærere, som agiterede for Venstre. Den tyske betegnelse skyldes, at sikkerhedsforanstaltningerne mange steder i V-Tyskland udartede til noget i retning af en heksejagt efter Ehstremistkundgørelsen. (Radikalenerlass) 1972, omsat til forbunds lov 1975 og godkendt af Forfatningsdomstolen.
.............................................................................................................