: tidligere Dahomey; vestafrikansk stat mellem 6½° og 12° nordlig bredde samt mellem 1° og 4° østlig længde. Grænser mod Ø til Nigeria; mod N er grænsen til Niger en naturgrænse, dannet af Niger-floden og dens biflod Mékran. Mod V grænser Benin til Øvre Volta og Togo, mens sydgrænsen er en havgrænse til Benin-bugten, en del af Guinea-bugten. Kysten er en udligningskyst, rig på laguner og sandbanker.
Republique Populaire du Benin
Statsform: Folkerepublik
Areal: 112.622 km2
Indbyggertal: 3,5 mlll.
Befolkningstæthed: 31 pr. km2
Hovedstad: Porto Novo (100.000 indb.)
Sprog: Fransk; sudansprog
Religion: Animisme (69%), islam (13%), kristendom (19%)
Mønt: 1 CFA-franc = 100 centimes
Hovedstaden ligger ved den brede og dybe Porto Novo-Iagune. Det indre af landet er et lavt plateau med enkelte mindre højlandsområder, bl.a. de forrevne Atacora-bjerge, der på grund af af skovrydning har været udsat for betydelig erosion. Benins hovedflod, Ouémé, danner mod ø et stort, tæt befolket delta. Klimaet er mod S hedt og fugtigt med en gennemsnitlig årsnedbør på 130 cm; mod N aftager regn mængden til 100 cm årlig. Middeltemperaturen for hele landet er 30°C i marts og 16°C i august. Befolkningen er overvejende negrid; de to største stammer mod S er fon (ca. 850.000), der har Abomey som deres ældgamle centrum, og adja (ca. 220.000); mod N lever bl.a. sombaerne (90.000), der bor i store befæstede landsbyer. Der tales op mod 60 sprog og dialekter, hvad der vanskeliggør undervisningen. Trods skolepligt fra det 9. til det 13. år regner man med, at kun en tredjedel af børnene går i skole, og på landet er analfabetismen ca. 90 %. Benin er en af verdens fattigste nationer. Hovederhvervet er landbrug; men kun 15% af arealet er opdyrket. Dyrkningsmetoden er det gamle hakkebrug; vigtigste afgrøder er majs, maniok, hirse og jordnødder. Især havfiskeriet er af voksende betydning. Industrien er baseret på forarbejdning af landbrugsprodukterne; men landet er som helhed et af V -Afrikas dårligst udviklede industrilande. Kun udenlandsk, navnlig fransk, bistand har hidtil reddet Benin fra økonomisk sammenbrud. Udover hovedstaden Porto Novo kun få større byer; største by og vigtigste havn er Cotonou.
Historie. I begyndelsen af 17. årh. udgjorde kongeriget Dahomey et mægtigt rige, der yderligere udvidedes i 18. årh. Samtidig fik landet via krigsfanger fra N kontakt med islam. Ved forbindelse med europæiske slavehandlere blev Dahomeys konger storleverandører af slaver, der var taget som krigsbytte, og kysten fik navnet Slavekysten. Fra midten af 19. årh. begyndte Frankrig erobringen af Dahomey, der 1894 var helt okkuperet af Frankrig; 1911 afsattes den sidste konge, og 1904 indlemmedes landet i Fransk Vestafrika. 1960 blev Dahomey en selvstændig republik; men siden har skiftende regeringskriser og militærkup hærget landet med økonomiske kriser og stigende arbejdsløshed til følge. 1972 suspenderedes nationalforsamlingen ved et militærkup, og fra 1973 ledes landet af et revolutionsråd. 1974 ændredes navnet fra republikken Dahomey til folkerepublikken Benin, og den marxistisk-leninistiske ideologi er lovbefalet.
Benins største og vigtigste by, Cotonou.
et befæstet hus i en somba-landsby i Atacora.
Markedet er en uadskillelig del af byens økonomi. Her et marked i byen Savé
kvinder på Nokoué-søen, på vej hjem fra et marked.
et gadebillede fra Savé, som ligger i udkanten af et højlandsområde.
en fiskerby, bygget på pæle i Nokoué-søen.
Benins kunst.
bronzehoved fra Benin
Herover t. h. et sølvbæger med udhamrede motiver i form af stiliserede dyr. London, Victoria and Albert Museum.
Forneden t. v. en ceremonimaske i elfenben (14. årh.). London, Victoria and Albert Museum.
en skulptur i udhamret bronze, hvis relieffer forestiller hofmænd. London, British Museum.
.............................................................................................................