: belysningens styrke angives i lux (lx) som den pr. fladeenhed tilgå ende lysstrøm, målt med luxmeter som belysningsmåler. Belysningen afhænger af lysgiveren s styrke, lysstrålernes udbredelse og overfladen af den belyste genstand. Da størstedelen af den tilførte energi ved kemisk og elektrisk lys går bort som varme, arbejder man frem mod luminiscensstråling fra gasudladningsrør, uden varmetab; idealet er det kolde lys fra sankthansorme. Belysningsstyrken afhænger af kosinus til indfaldsvinklen. Ved skråindfald udfiltreres på grund afaf den øgede vej gennem atmosfæren flere lysdele, og også rent geometrisk modtages mindre lys pr. flade-enhed. Sollyset i Midteuropa når maksimalt 100.000 lx. I frembringelsen af kunstlys søger man ofte at efterligne det hvide dagslys, som er en blanding af spektrets farver.
En anden lyssammensætning er dog undertiden mere hensigtsmæssig, fx gult natriumdamplys på gader og veje, gult lys på biler til tågebelysning, blågrønt kviksølvdamplys i nogle værksteder. Det sidste kan man dog ikke holde ud i længere tid som eneste belysning og frembringer derfor gerne et blandingslys ved at tilføje en almindelig glødelampe. De ikke-synlige infrarøde og ultraviolette stråler, der fremkommer ved gasudladningen, bliver i lysstofrør gjort synlige ved hjælp af en lysstofbelægning på rørets inderside, der omdanner det ikkesynlige lys til synligt. Hvidtindholdet er i % for Solen 100, buelampe 62, gasfyldt glødelampe 45 og stearinlys 13. Den ønskelige lysstyrke er (i lx) for trapper og gange 1 m over gulvet 10-12, samleværksteder 50, skrivearbejde 70, finmekanik 80-200, operationsstuer 500-4000.
Ved direkte belysning træffes objektet direkte, ved indirekte belysning først efter refleksion fra skærme, væg og loft. Begge belysningsarter samtidig giver blødt lys uden hårde skygger og uden blænding. Skærme er, udover det kunstneriske udseende, beregnet på at give blødt lys.
.............................................................................................................