Logo

Begin, Menahem

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Artikel billede

(født 1913): israelsk politiker. Født i Polen; cand. jur. 1935; militant sionist fra 1929. Efter Polens deling 1939 blev Begins forældre og broder myrdet af nazisterne, mens han selv kom i russisk koncentrationslejr i Sibirien. Løsladt 1941 og indrulleret i Frie Polske Styrker, kom med dem til Palæstina 1942, forlod dem 1943 og blev kort efter chef for terroristorganisationen Irgun Zwai Leumi, der bekæmpede det britiske mandatstyre. Stod bl.a. bag sprængningen af hotel King David 1946 (91 dræbte) og massakren i Deir Yassin 1948 (240 dræbte). Stiftede ved staten Israels oprettelse 1948 det stærkt nationalistiske Herut-parti, blev indvalgt i Knesset 1949 og var den mest fremtrædende leder af højreoppositionen, bortset fra 1967-70, da han var medlem af samlingsregeringen. 1973 dannedes valgforbundet Likud under Begins ledelse; det blev Knessets største gruppe ved valget 1977, og Begin blev premierminister med en centrum-højre koalitionsregering. Samme år fulgte præsident Sadats fredsinitiativ, der indbragte ham og Begin Nobels fredspris for 1978. Bortset fra udsoningen med Ægypten har Begin ført en hård kurs. Han har tilladt omfattende jødiske bosættelser i det besatte V-Jordanområde, der fra israelsk side betegnes Judæa og Samaria. Han har foretaget talrige indfald i og bombninger af Libanon. 1981 lod han et atomkraftværk i Irak bombardere, og hans beslutning om annektion af Golan-højderne sidst i 1981 vakte voldsom international kritik.

.............................................................................................................

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (1 stemmer)
Siden er blevet set 691 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Når du spiser take-away, hvad er det så?
Effektiv reklame - klik her