Logo

barok stil

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

ba'rok (portugisisk): Stilretning (overdreven) mellem renæssance og rokoko, ca. 1580-1740. Betegnelsen benyttes i Frankrig om bygninger, der ikke stemte med nyklassicismens strenge smag. Fra ca. 1800 i kunsthistorien også om en stils dekadence, fx barok gotik om sengotik. I ingen anden periode har samspillet været så stort mellem arkitektur, skulptur og maleri; bygninger blev plastisk bevægede (kirkefacader med svungne grundrids), skulpturen arkitektonisk følt (menneskefigurer anvendtes som bærende led: karyatider, hermer) og maleriet underordnet arkitekturen (illusionistiske loftsdekorationer).

Barokken blev særlig rig i de katolske lande, men prægedes individuelt efter udbredelsen fra moderlandet Italien. Mest dæmpet var stilarten i Frankrig, mest overdådig i Spanien. I N-Tyskland, Nederlandene og Norden fortrinsvis en dekorationsstil, i Danmark især benyttet i kunsthåndværk (brusk-ornamentik) under nederlansk påvirkning; dansk barokarkitektur viser derimod indflydelse fra Italien, Tyskland og især fra Frankrig.

Artikel billede

Sakristiet (1724-64) i karteuserklosteret i Granada er dekoreret overdådigt i senbarok.

Artikel billede

det smukke benediktinerkloster i Melk, Østrig, genopført 1702-38 af Jakob Prandhauer.

Artikel billede

I Versailles-slottets Spejlsal pynter spejle de 17 buegange over for vinduerne. Spejlsalen er 73 m lang og 10,5 m bred og blev udformet af Jules Hardouin Mansert.

Artikel billede

Saint Paul's Cathedral i London er opført i en blanding af klassicisme og barok.

Artikel billede

Benediktinerkirken Val-de-Grâce i Paris er udstyret med en pragtfuld kuppel. Kirken blev tegnet af François Mansart 1645, bygget af Lemercier og indviet 1710.

Artikel billede

Facaden til kirken Skt. Nikolaus i Praha, fuldført i barok af Kilian Ignaz Dientzenhofer.

Artikel billede

Facaden til Palazzo Carignano i Torino blev påbegyndt 1679 af Guarino Guarini.

Artikel billede

Domkirken i Lecce blev opført 1659-70 af Giuseppe Zimbalo. Udsnit fra den sekundære facade, som er rigt udsmykket.

Artikel billede

Gian Lorenzo Bernini: »Pluton og Proserpina«. Rom, Galleria Borghese.

Artikel billede

Annibale Carracci: »Apollon og Marsyas-, fresko i Palazzo Farnese i Rom.

Artikel billede

Andrea Pozzo: »Skt. Ignatius' triumf«, Freskomaleri på loftshvælvingen i Sant' Ignaziokirken i Rom.

Artikel billede

Caravaggio: »Skt. Peters korstæstetse«. Rom, Santa Maria del Popolo.

Artikel billede

Barok-gravmonument fra 1700 i Herlufsholm Kirke, udført af Thomas Quellinus for Marcus Gøye. De to sidefigurer forestiller Retfærdigheden og Minerva; på gesimsen udbasunerer Fama, berømmelsens gudinde, den afdødes gode gerninger.

.............................................................................................................

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (1 stemmer)
Siden er blevet set 895 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvilken stærk øl smager bedst?
Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her