Johann Sebastian Bach, et portræt af komponisten, udført af E. G. Hausmann 1746.
[bɑ×] (1685-1750): tysk komponist. 1703 organist i Arnstadt, 1707 i Mühlhausen, 1708 hoforganist, fra 1714 hofkoncertmester i Weimar, 1717 ansat hos fyrst Leopold af Anhalt-Kothen. Fra 1723 kantor ved Thomasskolen i Leipzig. Foretog flere studierejser, bl.a. til Buxtehude i Lüibeck, og gav 1747 på Friedrich 2.s opfordring koncert i Potsdam. Fuldendte den polyfone stil og skabte med sin suveræne teknik og åndfulde fantasi grundlæggende værker inden for både kirkelig og verdslig musik; således bragte han fugaen til et aldrig overgået højdepunkt. Til brugsformål i sit kantorembede skrev han ca. 200 kirkekantater, jule- og påskeoratorier, Johannespassionen, Matthæuspassionen, en latinsk og 4 tyske messer, Magnificat, korværker, sange og koralforspil. Til brug ved hofmusikken tjente hans kammer- og orkestermusik: solosonater for forskellige instrumenter, bearbejdelser af andres kompositioner, 4 orkestersuiter og 6 Brandenburger-koncerter. Hertil kommer verdslige sangværker, talrige orgel- og klaverværker som Inventionen, Italienske Koncert, franske og engelske suiter, Goldberg-variationerne og Das wohltemperierte Klavier (48 præludier og fugaer i samtlige tonearter). I Bachs seneste kontrapunktiske værker møder man hans mest modne polyfone mesterskab: Kanonische Veränderungen über "Vom Himmel hoch.«, Das musikalische Opfer (over et tema af Friedrich 2.) og den ufuldendte Kunst der Fuge. En af musikhistoriens største komponistskikkelser.
Johann Sebastian Bachs orgel i fødehjemmet i Eisenach.
fragment af Bachs manuskript til "Matttiæus-pessionen», der gjorde ham verdenskendt.
Thomaskirken og Thomasskolen i Leipzig, hvor Bach levede sine sidste 27 år som skolens kantor.
.............................................................................................................